Matas-chefen har fået ny fart i salget - forstå regnskabet på to minutter
Den børsnoterede detailkæde har vundet salg på årets solrige sommer. Indtjeningen dykker dog især efter omkostninger til udskiftning af chefer.
Mens den børsnoterede detailkæde Matas A/S gennem det skæve regnskabsår 2017/18 var præget af faldende indtjening og stort dyk i aktiekursen, melder selskabet onsdag morgen om lysere tider for salget. Matas og koncernchef Gregers Wedell-Wedellsborg, der tiltrådte på posten i fjor, rapporterer for det første kvartal 2018/2019 om vækst og flere kunder.

