Erhverv
0

Landbrugskrisen breder sig til dansk industri

De danske landmænd har kurs mod kæmpe underskud og tvinges til at skrue ned for investeringerne. Det rammer hele følgeindustrien.

Økonomien i dansk svineproduktion er så dårlig, at en del landmænd gør som Søren Bonde Larsen: Tømmer stalden for grise. Mange andre landmænd ventes at skære ned på investeringerne, hvilket rammer hele agroindustrien.
Foto: Astrid Dalum

De kriseramte landmænd kan i løbet af få måneder trække hele agroindustrien med sig i faldet.

Virksomhederne i agroindustrien producerer stalde, staldinventar, maskiner og udstyr til landmændene i både Danmark og på en række eksportmarkeder.

Landbrugets egne økonomer på Seges venter imidlertid, at landmændene vil blive nødt til at reducere investeringerne med 15 pct. i år og 25 pct. næste år, fordi tørken og de lave svinepriser har slået bunden ud af sektorens økonomi.

En så hård opbremsning vil gøre ondt i hele følgeindustrien.

»Efter en række vanskelige år havde landmændene en fornuftig indtjening i 2017, så vi havde håbet på en opblomstring i deres investeringer i år. Nu må vi erkende, at den opblomstring ikke kommer. Både svine- og mælkeproducenter er presset til det yderste, og selv minkfarmene har dårlig indtjening. Lige nu kan jeg ikke få øje på hjørner af landbruget, hvor skyerne er ved at lette,« siger Jan Larsen, adm. direktør for Gråkjær A/S, der er specialist i staldbyggeri.

Jan Larsen håber, at virksomhedens landbrugsomsætning kan køre videre nogenlunde uændret på det lave niveau, der har været gældende de seneste 10 år.

»Landbrugets investeringer er efter finanskrisen faldet til omkring en tredjedel af niveauet før krisen. Helt aktuelt har vi ikke ligefrem fået annulleret ordrer, men vi kan mærke, at det er blevet vanskeligere for landmændene at komme i banken med nye projekter. Også landene omkring os er hårdt ramt af tørken. Det gælder blandt andet i Norge, hvor vi har meget staldbyggeri,« fortæller Jan Larsen.

Virksomhederne i agroindustrien eksporterede i 2017 varer for 13,1 mia. kr., og ifølge Claus Hermansen, adm. direktør i brancheorganisationen Dansk Agroindustri, tegner eksporten sig for omkring 65 pct. af sektorens omsætning.

Lige nu kan jeg ikke få øje på hjørner af landbruget, hvor skyerne er ved at lette.

Jan Larsen, adm. direktør for Gråkjær A/S

De fire største eksportmarkeder er Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, og alle disse lande har været så hårdt ramt af tørken, at det kan tvinge landmændene til at skære ned på investeringerne.

»Vi skal ikke male fanden på væggen, men hvis forudsigelserne fra Seges (om et investeringsfald på 25 pct., red.) holder stik, så er det klart, at det er noget, vi kommer til at mærke. Det er utroligt ærgerligt, for nu var der endelig kommet godt gang i hjulene efter en del år med lave investeringer. Mange af vores medlemmer har stor eksport, men en række af de vigtigste eksportmarkeder har også været hårdt ramt af tørken, så jeg er spændt på, hvordan tingene udvikler sig i 2019,« siger Jens-Peter Lundgaard, formand i Dansk Agroindustri og adm. direktør i Jema Agro.

Også hos Aco Funki, der leverer inventar til svinestalde, ærgrer man sig over udsigten til et tilbageslag.

»Efter et godt 2017 var der udsigt til en opblomstring. Det er ærgerligt, hvis tørken og den lave svinenotering kaster grus i maskineriet. Vi har en del opgaver i pipelinen, men ved ikke, om strømmen af nye ordrer nu svinder ind. Vi ser gode muligheder for at øge salget i Kina, men er stadig afhængige af et godt hjemmemarked,« siger Lene Bryde, adm. direktør for Aco Funki.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også