Fortsæt til indhold

James Bonds foretrukne bilmærke på vej på børsen

Aston Martin, som mange kender fra filmene med James Bond, ventes snart - måske allerede onsdag - at annoncere en beslutning om at lade sig børsnotere senere i år.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Sportsbilsproducenten har angiveligt til hensigt at notere aktier for 1 mia. pund på fondsbørsen i London, og børsnoteringen kan værdisætte selskabet til mere end 6 mia. dollar.

Det siger kilder med kendskab til sagen til Wall Street Journal.

Der vil ifølge avisen være tale om den første børsnotering af et populært sportbilsmærke, siden Fiat Chrysler Automobiles solgte omkring 9 pct. af Ferrari til en pris på 52 dollar per aktie i oktober 2015.

Siden er Ferraris-aktie på børsen i New York i øvrigt steget til 129,97 dollar, som er kursen efter tirsdagens stigning på 1,3 pct. Den kurs værdisætter Ferrari til 24,5 mia. dollar.

Eksisterende aktionærer i Aston Martin består hovedsageligt af italienske og kuwaitiske investorer.

Artiklens emner
Aston Martin