Erhverv
0

Aston Martin styrer væk fra betonklods-chefer

Direktører uden for motorindustrien, skal sikre at Aston Martin undgår fortidens fejl.

Foto: AP/Matt Dunham

Aston Martin har udnævnt direktører fra bank-, telekommunikations- og luksushotel-verdenen i et forsøg på at styre koncernen væk fra fortidens "betonklods-hoved"-forvaltning forud for børsintroduktionen i oktober.

Det skriver The Financial Times.

Udnævnelsen af Penny Hughes til formand, og fem andre direktører fra brancher uden for motorindustrien vil gøre det muligt for virksomheden at undgå fortidens fejl, der førte til de syv konkurser.

Aston Martins børsintroduktionen forventes at ligge i oktober.

Ifølge meddelelsen om den forventede børsnotering har bilfabrikanten Daimler, som ejer 4,9 pct. af Astons Martins aktier, gået med til ikke at sælge sine aktier i 12 måneder efter meddelelsen om den forventede børsnotering.

Banker vurderer selskabet til 5 mia. dollar og vil sætte Aston Martin i samme luksusklasse som Ferrari og Hermes.

- Dette er ikke et bundt "betonklods-hoved"-entusiaster, det er et meget seriøst selskab med sværvægt-direktører, siger Andy Palmer, der er administrerende direktør for Aston Martin, til The Financial Times.

I løbet af processen har selskabet afvist et stort antal ansøgere til formandsposten. Nogle påstod endda at være i familie med David Brown, som er tidligere ejer af Aston Martin.

Sammen med Penny Hughes har Aston Martin også udnævnt blandt andre tidligere administrerende direktør for Intercontinental Hotels Richard Solomons og Peter Espenhahn, der er tidligere direktørhos Deloitte og Deutsche Bank.

BRANCHENYT
Læs også