Fransk svindelsag ledte bagmandspolitiet på sporet af Belize-selskab med konto i Nordea
Ifølge dokumenter fik bagmandspolitiet en Nordea-konto tilhørende et Belize-selskab frosset, efter at kontoen tilsyneladende havde modtaget millioner fra et svindelramt fransk firma.
»Vi er glade for at sige velkommen til Dem som kunde i vores bank og ser frem til at assistere Dem i Danmark,« hed det i velkomstbrevet fra Nordea til Barton Trading Ltd.
Barton Trading Ltd. var indregistreret i det mellemamerikanske skatteparadis Belize, men Nordeas velkomstbrev den 24. november 2009 blev sendt til en postboksadresse i St. Petersborg.


