Erhverv
0

Flere pensionister springer ud som iværksættere på nettet

Ældre over 65 handler online som aldrig tidligere. Nu åbner flere af dem butikker på nettet, efter at de er gået på pension.

Pensionister handler mere online. Nu åbner de selv netbutikker.
oto: Aarhus Panorama

Pensionister handler online som aldrig tidligere. Men de nøjes ikke med at købe varer og tjenester på nettet. Flere og flere vælger også at åbne deres egen webbutik, så de har en beskæftigelse, der kan supplere pensionen.

»Vi har set en markant stigning i pensionister, der springer ud som ejere af en webshop. Personer over 65 år er ikke tabt bag en e-vogn. Det har taget fusen på os,« siger Erik Holflod. Han er stifter og medejer af Grafikr, der designer og udvikler netbutikker.

Vi har set en markant stigning i pensionister, der springer ud som ejere af en webshop.

Erik Holflod, stifter og medejer af Grafikr.

Ifølge virksomheden åbner seniorer og pensionister butikker på nettet, som sælger alt fra garn og hundefoder til møbler og brudekjoler.

Tendensen bekræftes hos FDIH, foreningen for dansk internethandel.

»Vi oplever, at flere personer, som går på pension, starter et webshopeventyr. Indgangsbarrieren er lavere i dag, og det er nemmere at starte netbutik end for 5-10 år siden,« siger Niels Raulund, adm. direktør i FDIH.

Indgangsbarrieren er lavere i dag, og det er nemmere at starte netbutik end for 5-10 år siden.

Niels Raulund, adm. direktør i FDIH.


Rapporten fra Danmarks Statistik om danskernes it-vander viser, at 55 pct. af de ældste i aldersgruppen 65-74 år har købt varer online indenfor de seneste måneder. Det er mere end en tredobling i forhold til en tilsvarende måling for 10 år siden.

»Vores analyser fra FDIH viser, at flere ældre anvender internettet og handler online. Det kan bl. A. skyldes, at de nu føler sig mere trygge og sikre, end de gjorde for nogle år siden,« siger Niels Raulund.

Grafikr vurderer, at det offentlige Danmark har vænnet borgerne til den digitale tidsalder uanset alder eller bopæl.

»Det er tydeligt, at små digitale revolutioner som NemID og netbank har gjort os mere tillidsfulde overfor hinanden. Det er særegent for Danmark, og vores udenlandske kunder oplever ikke det samme,« siger Erik Holflod.

BRANCHENYT
Læs også