Erhverv
0

Statens vagthund godkender milliardregning til fjernvarmekunder

En stribe fjernvarmeselskaber har netop fået grønt lys til at opkræve 1,6 mia. kr. hos kunderne. En endnu større milliardopkrævning venter kunderne forude.

Det samlede beløb i de resterende ansøgninger fra en stribe fjernvarmeselskaber er betydelig større, end den nuværende godkendte ekstraregning på samlet 1,6 mia. kr., fastslår direktør Carsten Smidt fra Forsyningstilsynet. Foto: Stine Bidstrup

Fjernvarmeselskaber på tværs af landet har fået grønt lys til at opkræve 1,6 mia. kr. i ekstraregninger hos kunderne. Det oplyser statens vagthund på området, Forsyningstilsynet, efter at det har behandlet de første 28 ansøgninger fra de selskaber, der vil udnytte en stærkt udskældt rentefinte.

Sagen om rentefinten
  • Ifølge den tidligere lovgivning havde fjernvarmeselskaberne en ret til at få forrentet selskabernes historiske indskudskapital og opkræve denne forrentninger over kundernes varmeregning. Det er selv om denne indskudskapital er baseret på værdier, som kunderne selv har finansieret for årtier siden.
  • Muligheden blev opdaget af Energigruppen Jylland fra Herning, og i 2012 fik selskabet ja til at opkræve en renteregning på 282 mio. kr. hos varmekunderne.
  • Det fik en lang række andre fjernvarmeselskaber til at indsende lignende ansøgninger, som netop nu er ved at blive behandlet af Forsyningstilsynet.
  • Foreløbig har Forsyningstilsynet behandlet 28 ansøgninger. 25 er blevet godkendt med tilladelse til at opkræve 1,6 mia. kr.
  • Yderligere 17 ansøgninger er under behandling, og ifølge Forsyningstilsynet omfatter de tilsammen et betydelig større beløb, end de 1,6 mia. kr. som allerede er godkendt.
  • I forøret 2017 satte regeringen ind med flere politiske indgreb for at stoppe udnyttelsen af rentefinten. Bl.a. blev kommunerne forhindret i at kunne trække pengene ud til andre kommunale opgaver, mens reglerne for fremtidig forrentning blev indskrænket. Det ændrer dog ikke ved, at fjernvarmeselskaber fortsat har mulighed for at søge om at få forrentet historiske værdier og inden for selskabet benytte dem til formål, som intet har med fjernvarme at gøre.

Forude venter behandling af yderligere 17 ansøgninger, og tilsynets direktør, Carsten Smidt, lægger ikke skjul på, at der er en endnu større milliardopkrævning på vej.

»Det samlede beløb i de resterende ansøgninger er betydelig større, end det beløb vi har godkendt på nuværende tidspunkt,« siger Carsten Smidt, der udelukkende forholder sig til, hvad fjernvarmeselskaberne har ret til ifølge loven.

Det udløste ramaskrig på Christiansborg, da Finans sidste år afslørede, at en lang række fjernvarmeselskaber ville udnytte en rentefinte til at opkræve milliarder hos forbrugerne, uden at de får mere varme for pengene. Finten består i at udnytte en åbning i loven til at opkræve forrentning af selskabernes såkaldte historiske indskudskapital.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og en bred forligskreds satte ind med ny lovgivning og opfordrede kraftigt selskaberne til at trække deres ansøgninger tilbage. Det har 45 selskaber dog valgt at ignorere, og efter tilsynets godkendelser er de første ekstraregninger nu på vej til kunderne.

»Pengene vil udelukkende vil blive brugt til grønne investeringer,« siger Jan Kauffmann, direktør i det københavnske fjernvarmeselskab Hofor, der har fået grønt lys til at sende ekstraregninger for 761 mio. kr.

Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet mener, at selskaberne misbruger et hul i loven.

»Det er på ingen måde rimeligt, at de skal have forrentet kapital, der ligger mange år tilbage,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også