Erhverv

Dansk universitet ansætter dømt finanskrise-svindler

Handelshøjskolen CBS har ansat en tidligere børsmægler, der er dømt skyldig i svindel under USA's finanskrise.

Artiklens øverste billede
Copenhagen Business School (CBS) har ansat en tidligere børsmægler fra Goldman Sachs, Fabrice Tourre. Foto: AP/Richard Drew

En tidligere børsmægler, der ifølge flere medier er dømt for svindel, er blevet ansat på Copenhagen Business School (CBS). Her skal han undervise studerende i finans og økonomi.

Det skriver Radio24syv.

Den tidligere børsmægler er franskmand, hedder Fabrice Tourre - kendt som Fabulous Fab - og arbejdede i Goldman Sachs fra 2001 til 2010.

Han som en af de eneste dømt skyldig i den svindel, der førte til den globale finanskrise.

For nylig gik CBS ud og tog afstand fra Danske Banks topledelse, fordi de ikke var et godt forbillede for de studerende. Alligevel vil universitetet have en central aktør fra finanskrisen til at undervise deres studerende.

CBS medgiver, at deres nye adjunkt er dømt for uetisk adfærd i forbindelse med handler under finanskrisen.

Skolen svarer i en skriftlig kommentar fra forskningsdekan Søren Hvidkjær, at den tager afstand fra den tidligere børsmæglers uetiske adfærd under finanskrisen.

Universitetet tilføjer, at de har ansat Fabrice Tourre, fordi han har en ”enestående forskningsmæssig kompetence”, og fordi CBS ikke mener, at ”forkert adfærd bør betyde livslang udelukkelse fra forskning og undervisning.”

Ansættelsen vækker kritik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten. Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, siger:

- Han er jo en af mændene bag den største finanskrise i nyere tid, og derfor synes jeg, det er meget underligt, at han skal undervise studerende, som skal arbejde i finanssektoren, siger Rosa Lund til Radio24syv.

Ansættelsen undrer også uddannelsesordfører Mette Reismann (S).

- Jeg skal ikke blande mig i, hvem de ansætter. Men når det er sagt, er det et fuldstændig mærkeligt signal at sende, fordi man for en uge siden tog afstand fra Danske Bank og hvidvask, siger hun til Ritzau.

- De har ansat en person, som er blevet symbolet på den grådighed, der herskede under finanskrisen.

Ifølge Wall Street Journal blev Fabrice Tourre i 2013 fundet skyldig i under finanskrisen at bedrage investorer ved at få dem til at investere i obligationer bundet i de risikofyldte boliglån kaldet subprime lån selv om han vidste, at de var en dårlig investering.

Han blev dømt til at betale cirka 825.000 dollar - hvilket svarer til omkring 5,3 millioner kroner.

Fabrice Tourre blev ansat som adjunkt fra 15. august.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.