Erhverv
0

American Express opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Det amerikanske kreditkortselskab American Express opjusterede torsdag aften sin prognose for indtjeningen i regnskabsåret 2018 i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal, der samtidig overgik forventningerne.

Steven Senne

American Express regner nu med et justeret overskud per aktie i intervallet 7,30 til 7,40 dollar mod tidligere et interval mellem 6,90 og 7,30 dollar. Den nye guidance ligger samtidig over markedets konsensus, da analytikerne på forkant havde spået om en helårsindtjening på 7,29 dollar per aktie.

Omsætningen ses desuden vokse med 9 til 10 pct. på årsbasis mod førhen et løfte om en fremgang på mindst 9 pct.

Kreditkortselskabet kom gennem sit tredje kvartal med et justeret overskud per aktie på 1,88 dollar, mens omsætningen landede på 10,14 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,77 dollar og en omsætning på 10,07 mia. dollar.

Det mest optimistiske indtjeningsestimat fra analytikerne lød på 1,81 dollar, hvilket finanskoncernen altså overgik.

BRANCHENYT
Læs også