Erhverv

Terma tester universitetsrobot med 80 sugekopper

Det er en vanskelig sag at bygge flydele af komposit – stablede fibermåtter af kulfiber. Til gengæld spås teknikken en strålende fremtid. Terma i Grenaa tester som partner nu en robot sammen med forskere fra Syddansk Universitet.

Artiklens øverste billede
De ansatte på Terma i Grenaa får nu en ny kollega, der skal hjælpe dem med at bygge flydele af komposit. Det er denne robot, der i stedet for hænder løfter de tynde kulfibermåtter med 80 sugekopper. Foto: SDU

I stedet for hænder skal 80 sugekopper i fremtiden bygge flydele i komposit hos Terma i Grenaa. Sugekopperne, som styres af en kæmpe robot, skal forsigtigt få tynde fibermåtter placeret i forme. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

I tre år har forskere fra universitetet arbejdet tæt sammen med Terma om at udvikle robotter, som kan bygge kompositdele. Kompositdelene bygges i dag op af mange lag fibermåtter. Måtterne er et klæbrigt materiale, som placeres på en form. Lag på lag. Der må ikke opstå kritiske luftbobler eller folder under måtterne. Den lange, komplicerede proces foretages manuelt af en person, hvilket er med til at gøre kompositdele dyre.

Det vil forbedre vores konkurrenceevne betydeligt, hvis vi får mulighed for at automatisere den mest tidskrævende proces i hele fremstillingen af kompositdele.

Jesper Freltoft, vicepræsident, Terma

»Vi er der, hvor vores automatiserede system kan klare de mest simple kompositdele, men nu skal vi udvikle og teste systemet på dele med større krumning. Det er meget kompliceret at få sugekopperne til at placere fibermåtter i forme med større krumninger, uden at der opstår kritiske luftbobler under måtten,« forklarer professor Henrik Gordon Petersen fra SDU Robotics.

Verdens førende i komposit

Kompositmaterialer er populære. Årligt stiger brugen med 12 pct., og det er især fly-, bil-, og vindmøllebranchen, der skifter dele ud med det stærke og lette kulfibermateriale. Grunden til, at komposit ikke er mere udbredt, er, at det er meget dyrt at producere. Derfor arbejder forskere fra SDU på at finde en robotløsning, som kan gøre kompositdele billigere.

»Vi er i øjeblikket verdens førende i kapløbet om at udvikle en robotløsning til fremstilling af kompositdele. Brugen af komposit er under rivende udvikling, og hvis vi kan gøre komposit meget billigere ved at automatisere produktionen af kompositdele, så er det en opfindelse med store perspektiver, understreger professoren i pressemeddelelsen.

Henrik Gordon Petersen har netop modtaget godt 8 mio. kr. fra Innovationsfonden til projektet Flexdraperproduct, hvis budget er på 12 mio. kr.. Målet er, at robotforskerne i 2020 er så langt fremme med udviklingen af en robotløsning til automatisk oplægning af fibermåtter til kompositdele, at Terma vil investere i løsningen.

Robot med konkurrencefordel

Termas vicepræsident, Jesper Freltoft, peger på, at Termas placering helt fremme i den internationale konkurrence om at finde en automatiseret robotløsning til at skabe kompositdele gør virksomheden fra Grenaa interessant for verdens førende flyproducenter.

»Det vil forbedre vores konkurrenceevne betydeligt, hvis vi får mulighed for at automatisere den mest tidskrævende proces i hele fremstillingen af kompositdele – den manuelle oplægning. Derudover er automatiseringen et vigtigt led i vores digitalisering af produktionen og et banebrydende eksempel på, hvordan vi udnytter den digitale tråd fra design og hele vejen til produktionen i fabrikken,« forklarer Jesper Freltoft.

Han peger på, at udgangspunktet er, at teknologien skal testes på produktionen af flydele til Lockheed Martins F-35, men senere vil blive brugt i mange andre industrier, hvor man producerer kompositdele – både inden for og uden for flyindustrien.

»Det er jo altid nemmest at få ting til at fungere i laboratoriet. Der vil helt sikkert komme udfordringer, når vi begynder at teste i større skala i et produktionsmiljø – her er tolerancen og tålmodigheden over for fejl meget lille,« siger Jesper Freltoft.

ufno

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.