Erhverv

Magtfulde fonde åbner nyt slag om skatteregler: Regeringen har snuppet 201 millioner mere end planlagt

Ifølge nye beregninger fra PwC er de erhvervsdrivende fonde blevet ramt for hårdt efter en højlydt skattestrid i 2016.

Artiklens øverste billede
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fik i sidste uge præsenteret beregningerne om konsolideringsfradraget på en fonds-konference afholdt af PwC. Billedet er fra konferencen, hvor ministeren tog plads på første række. Foto: PwC

Magtfulde fonde, der står bag virksomheder som Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk, lægger nu et massivt pres på skatteminister Karsten Lauritzen (V) for at få lempet skattereglerne. Det sker på baggrund af nye beregninger, som viser, at en lovændring fra 2016 har kostet fondene 201 mio. kr. mere end planlagt.

»Vi kan se, at fondene har bidraget med væsentlig mere, end der blev lagt op til. Tallene giver mulighed for, at regeringen kan spole noget af reguleringen tilbage, så det mener vi, at man bør gøre,« siger Søren Kaare-Andersen, der er adm. direktør i Bikubenfonden.

Han taler på vegne af en arbejdsgruppe, som ud over Bikubenfonden består af Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden, Velux Fonden og Knud Højgaards Fond.

Lovindgrebet fra 2016 reducerede fondenes såkaldte konsolideringsfradrag fra 25 til 4 pct. Det rasede fondenes topledere højlydt over, da det ifølge dem skader fondenes samfundsnyttige uddelinger for milliarder af kroner til bl.a. forskning og kultur.

For regeringen handlede indgrebet om at skaffe en ekstra skatteindtægt på 200 mio. kr. om året. Men nu viser nye tal, som revisionshuset PwC har udarbejdet for fondene, at fondene har bidraget med 401 mio. kr.

Det er uklart, om Skatteministeriet er enig i præmisserne bag PwC’s beregninger. Ministeriet oplyser i en mail, at man er i gang med at evaluere indgrebet fra 2016.

Indtil da har Karsten Lauritzen ingen kommentarer, men Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, er klar til at gribe ind, hvis ministeriets tal bekræfter, at fondene har betalt for meget.

»Det må vi kigge nærmere på. Det var ikke vores intention at få flere penge ud af det, end vi havde beregnet dengang,« siger hun.

Fondene får opbakning fra CBS-professor Steen Thomsen, der har forsket i de erhvervsdrivende fonde og også modtaget forskningsstøtte fra dem.

»Hvis formålet har været at dække et hul, så viser tallene, at det er blevet dækket godt og vel. Og så har fondene et fair argument om, at man bør rulle det lidt tilbage,« siger han.


Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.