YouTubes store stjerne står til at miste overherredømmet
YouTube-stjernen PewDiePie med det borgerlige navn Felix Kjellberg er millimeter fra at miste placeringen som den YouTuber, der har flest abonnenter.
Det har været undervejs i noget tid, og nu er det sandsynligvis kun et spørgsmål om ganske kort tid, før YouTube får en ny bruger øverst på tronen.
Efter at have været urørlig i en årrække tider har brugeren PewDiePie med det bogerlige navn Felix Kjellberg måttet se brugeren med navnet T-Series hale voldsomt ind det seneste år, og lige nu skiller blot 100.000 abonnenter de to som værende verdens mest populære.
100.000 lyder måske af meget, men når man tager i betragtning, at de hver især har henholdsvis 67,4 mio. og 67,3 mio. abonnenter, er det mere eller mindre dødt løb.
T-Series er fokuseret på bl.a. den indiske filmindustri, der går under navnet Bollywood, og det er altså yderst populært. Allerede i dag er det den klart mest sete YouTube-kanal med flere end 51,5 mia. visninger, skriver CNBC.
Felix Kjellberg har været den mest populære fem år i træk, men han kom i problemer efter at have tyret antisemtiske holdninger, hvilket bl.a. fik Disney til at opsige samarbejdet med ham.
Han har ved en anden lejlighed brugt N-ordet midt i en livestream, og begge gange har YouTube selv været nødt til at undskylde på vegne af den ellers så populære Felix Kjellberg.


