Fortnite-udvikler henter milliardbeløb
Selskabet bag den store succes får ny fyldt pengetanken godt op.
Det er i succesfulde tider, man skal rejse penge - og ikke når man virkelig har brug for dem. Det ser ud til at være mantraet for selskabet Epic Games, der står bag det enormt populære spil Fortnite.
Selskabet har ifølge Financial Times hentet intet mindre end 1,25 mia. dollars i en ny finansieringsrunde, der er blevet ført an af kapitalfonden KKR.
Pengene skal bl.a. gå til at investere i at komme ind på markedet for e-sport, ligesom der skal investeres i at afholde live-events.
Endelig skal en del af pengene gå til at udvikle en spkaldt ”Unreal Engine”-platform, som understøtter en lang række 3D-spil.
»Vi er begejstrede for at blive partnere med den skarpeste hjerner i det finansielle, det sportslige og det underholdningsmæssige miljø,« udtaler Tim Sweeney, grundlægger af Epic Games og adm. direktør, ifølge Financial Times.
Længe før den store succes med Fortnite, solgte Epic Games 40 pct. af ejerskabet til kinesiske Tencent i 2012, som sammen med bl.a. Walt Disney og Endeavor i dag er minoritetsaktionærer i virksomheden, der fortsat kontrolleres af Tim Sweeney.
Kom et lille kuriosum kan det i øvrigt nævnes, at en opgørelse fra Divorce Online, en britisk hjemmeside for par der søger information om skilsmisse, viste, at det populære computerspil erskyld i omkring 5 pct. af dette års skilsmisser i Storbritannien.
Det mente Divorce Online i hvert fald at kunne konkludere, efter at hjemmesiden har undersøgt de 4.665 skilsmisseanmodninger, man har modtaget siden starten af 2018.

