Vattenfall-undersøgelse viser stærk lokal opbakning til kontroversielle havmølleparker
Den megen debat og mediebevågenhed af havmøllerparkerne Vesterhav Syd og Nord har tilsyneladende ikke sat sig som negative holdninger hos de nærmeste naboer til parkerne. Omfattende undersøgelse bestilt af Vattenfall viser stærk, lokal opbakning. Modstandere afviser dog, at undersøgelsen tegner et retvisende billede.
Længe før havvindmøllerne ved Vattenfalls kommende kystnære parker Vesterhav Syd og Nord er begyndt at blive opsat, har parkerne udløst en lavine af modstand. Ikke mindst i form af Danmarkshistoriens største sag om værditab på grund af vindmøller. Her har 586 grundejere ved den jyske vestkyst krævet erstatning, fordi de frygter, at deres sommerhuse…

