Nu skal Danmark på verdenskortet for 3D-betonprint
Med et samlet budget på 24 mio. kr. har Innovationsfonden og Teknologisk Institut sammen med en kreds af partnere netop skudt projektet N3XTCON i gang. Dermed bliver Danmark det første land i verden, hvor hele byggeriets værdikæde med fondsstøtte i millionklassen udvikler en industrialiseret 3D betonprint-løsning til gavn for hele branchen.
3D-print som sådan er der ikke noget nyt i. I årevis er der eksperimenteret med alt lige fra 3D-print af organer til 3D-print af betonkonstruktioner. Mens vi endnu ikke er nået så langt, at vi tør implantere et 3D-printet organ i et menneske, er vi imidlertid nået dertil, at 3D-printede betonkonstruktioner nu skal løftes fra eksperiment til reel produktion.…


