Erhverv

DSB slanker ledelsen

Togselskabet ruster sig til en fremtid uden tilskud fra staten. Derfor reduceres ledelseslaget i virksomheden, som vil skære 25 pct. i omkostningerne til administration.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør Flemming Jensen skærer ned i administrationen af DSB. Arkivfoto: Sanne Vils Axelsen.

15 chefer i DSB bliver enten afskediget eller placeret i andre stillinger hos statens togselskab DSB.

Det fremgår af en plan om en omstrukturering af administrationen i den statsejede virksomhed, som DSB har lanceret fredag. Den indebærer bl.a. netop færre chefer samt en forenkling af organisationen.

I en pressemeddelelse skriver selskabets adm. direktør Flemming Jensen, at ændringerne er led i et arbejde med at nå målet i en strategiplan. Den indebærer, at DSB skal køre uden statstilskud i 2030. Topchefen udtaler samtidig:

»Der er tale om centraliseringer på udvalgte områder, der vil påvirke en række ledere og medarbejdere på tværs af DSB og på alle niveauer. Hensigten er at forenkle DSB’s organisation for at kunne nå målet om reduktion af virksomhedens administrationsomkostninger med 25 pct. i 2020.«

I planen indgår bl.a., at de kundevendte aktiviteter i DSB samles, og derfor er kommunikationsdirektør Lars Kaspersen blevet opsagt. Hans ansvarsområde i DSB samles derfor under kommerciel dirketør Jan Sigurd Christensen, der får ansvaret for ”Kommerciel, kommunikation og branding”.

»Som i resten af virksomheden må vi også på direktørniveau træffe de nødvendige beslutninger for at nå de mål, der er indeholdt i strategien om et subsidiefrit DSB i 2030,« udtaler Flemming Jensen om den beslutning.

Blandt de øvrige større ændringer i planen er, at der gennemføres en forandring af forretningsområdet DSB Vedligehold, der vil blive nedlagt som selvstændigt selskab i løbet af 2019.

DSB præsenterede torsdag regnskab for de første ni måneder af 2018. Det viser, at forsinkelser har givet færre passagerer, mens både salget og overskuddet er faldet.

For årets første ni måneder faldt resultatet med 280 mio. kr. til 117 mio. kr., mens 3. kvartal alene også gav et minus.

»Resultatet for kvartalet er som forventet, og udviklingen i forhold til sidste år kan hovedsageligt henføres til stigende omkostninger til erstatningskørsel i forbindelse med sporarbejder og reduceret kontraktbetaling,« skriver DSB i kvartalsregnskabet.

Det meldes, at for årets første ni måneder er statens støtte skåret med 155 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.