Erhverv

Deres forældre tjener millioner på tasker - nu gør dansk søskendepar det samme

På tre år har søstrene Pia Silfen-Jensen og Naja Silfen, der er døtre af ægteparret bag taskefirmaet Adax, skabt en millionforretning.

Artiklens øverste billede
Gennem de sociale medier har 38-årige Pia Silfen (tv) og 34-årige Naja Silfen (th) fået stor succes med skindtasker til yngre kvinder. Foto: Nunoo

Søskendeparret Pia Silfen-Jensen og Naja Silfen har ikke deres kærlighed til tasker fra fremmede. De to kvinder er nemlig døtre af ægteparret bag taskevirksomheden Adax, der er blevet en international succes.

Men for Pia Silfen-Jensen og Naja Silfen har det været vigtigt at være mere end forældrenes virksomhed. Derfor har de skabt deres eget brand, Núnoo, som sælger tasker til yngre kvinder og nu tjener millioner.

En del af søstrenes strategi er at forære kendte bloggere og influencere tasker i bytte for billeder og omtale på de sociale medier. Og den strategi ser ud til at virke.

Hver uge må Núnoo afvise fem-seks potentielle forhandlere.

»Der er rigtig mange danske forhandlere, som gerne vil sælge vores produkter, men fordi vores brand er blevet så populært, er det vigtigt, at vi passer på det og ikke bare lader folk sælge det til højre og venstre,« siger Pia Silfen-Jensen, der skabte hurtigtvoksende Nùnoo med sin søster for blot tre år siden.

Undervejs har søskendeparret mødt en del mennesker, som tror, at det har været nemt at stifte Núnoo, fordi deres forældre har succes på samme marked.

Naja Silfen, som her ses til højre på billedet, er designeren bag Nunoos produkter. Foto: Nunoo

»Men det har krævet hårdt arbejde. Vi har etableret virksomheden ud fra vores egne opsparinger, og Núnoo har ingen økonomisk forbindelse Adax. Selvfølgelig er vores far kommet med gode råd undervejs, men han har også presset på for, at vi skulle gå vores egne veje og fokusere på at opnå vores egen succes,« siger Pia Silfen-Jensen.

Sammen med sine fire øvrige søskende overtog hun i 2015 en del af forældrenes virksomhed Adax gennem to nyoprettede selskaber.

Pia Silfen-Jensen og Naja Silfen ejer hver halvdelen af af deres eget brand Núnoo, som hvert år siden oprettelsen har mangedoblet sit overskud efter skat.

I det seneste regnskabsår tjente Núnoo 4 mio. kr. efter skat. Året inden var overskuddet på lidt over 800.000 kr.

I løbet af det seneste år er det lykkes Núnoo at komme ind både på det amerikanske og japanske marked.

»Vores mål er at skabe et brand, der ikke kun producerer tasker. Vi vil rigtig gerne opbygge et internationalt modebrand, hvor kunderne kan få et fuldent Núnoo-look. Det skal fortsat ske gennem influencere og bloggere. Deres profiler når meget længere ud end vores egne kanaler,« siger Pia Silfen-Jensen.

Ifølge hende kan bloggere og influencere på deres profiler være med til at skabe universer, som kan inspirere Núnoos kunder og derved få forskellige målgrupper til at lægge mærke til produkterne.

»Jeg har stor respekt for bloggere og instagrammere. De fungerer som nutidens modemagasiner. Det er fedt, når de styler produkterne på en anderledes måde og giver dem nyt liv,« siger Pia Silfen-Jensen.

Eksempelvis er mange unge kvinder og teenagere endt med at bruge en af Núnoos tasker som en slags bæltetaske, selvom den egentlig var designet som en skuldertaske.

Til december indgår Núnoos produkter i en stor julekampagne i den amerikanske kæde Free People ejet af Urban Outfitters, ligesom brandet har indgået aftaler med flere internationale influencers, som skal være med til udbrede Núnoo globalt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.