Erhverv

Tabsramt flyselskab kæmper for livet

Rigmanden Skúli Mogensen kæmper for at holde sit lavprisflyselskab Wow Air i luften. På to måneder er situationen i selskabet blevet kraftigt forværret.

Artiklens øverste billede
Wow Air slår sig især op på billige flyvninger til USA. Topchef Skúli Mogensen, der har tjent sin formue i it-branchen, stiftede Wow Air i 2012. Foto: Wow Air.

Det islandske flyselskab Wow Air, der efter planen skal overtages af Icelandair, er fløjet ind i et finansielt uvejr.

En såkaldt sale-leaseback-aftale er faldet til jorden, fire af selskabets fly er returneret til leasinggiverne, og der mangler mindst 165 mio. kr. i pengekassen. Det skriver branchemediet check-in.dk.

I et brev til Wow Airs obligationsejere skriver ejer og direktør Skúli Mogensen, at dårlig presseomtale af selskabets økonomi har fået større konsekvenser end ventet. Derudover har konkursen i flyselskabet Primera Air forværret situationen.

Wow Airs kreditorer og leasinggivere har strammet skruen over for selskabet og forlangt strengere betalingskrav, skriver Skúli Mogensen. Og så har de stigende oliepriser yderligere øget presset på selskabets trængte økonomi.

Den 18. september afsluttede Wow Air ellers et obligationssalg på 450 mio. kr. Men to måneder senere er situationen så alvorlig, at der nu mangler mindst 165 mio. kr. i selskabets likvide beholdning, skriver check-in.dk.

Ifølge Skúli Mogensen havde ingen forestillet sig denne situation for blot et par måneder siden.

»Så at skulle skrive denne besked er ikke let på nogen måde, og jeg kan forsikre dig om, at vi tager ethvert skridt, der er muligt, for at sikre en fortsat drift af Wow Air,« skriver han i brevet til obligationsejerne, ifølge check-in.dk.

For tre uger siden kom meddelelsen om, at Islands største flyselskab, Icelandair, overtager Wow Air. Begge selskaber er i økonomiske vanskeligheder, og en sammenlægning er af flere analytikere blevet udpeget som en mulig løsning i forsøget på at modstå konkurrencen på de transatlantiske flyvninger.

På fredag skal Icelandairs aktionærer på en ekstraordinær generalforsamling godkende aftalen om overtagelsen af samtlige aktier i Wow Air. Det er dog ikke muligt at få alle betingelser på plads inden fredag, skriver check-in.dk.

Wow Air slår sig især op på billige flyvninger til USA. Topchef Skúli Mogensen, der har tjent sin formue i it-branchen, stiftede Wow Air i 2012.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.