Erhverv

Han solgte eksamensopgaver og ville være mangemillionær - nu er alle hans selskaber lukket

Det fik stor opmærksomhed, at studerende kunne købe opgaver via internettet. Nu er alle selskaber bag lukkede.

Artiklens øverste billede
Foto: Anne Bæk

Det vakte furore før sommer, da studerende på landets gymnasier pludselig kunne købe eksamensopgaver på nettet. Det skete fra hjemmesiden Fixminopgave.dk. Konceptet og firmaet bag holdt dog kun kort.

Forbrugerombudsmanden og siden Sø & Handelsretten nedlagde forbud mod salget. Nu er virksomheden, En bedre fremtid IVS, sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, og en likvidator er indsat.

Likvidator Jan Bech fra advokatfirmaet DLA Piper udreder nu trådene:

- Vi sidder og gennemgår økonomien. Uden at sige for meget kan jeg sige, at der er nogle hævninger i selskabet, vi interesserer os for.

- De ser ikke så forretningsmæssigt relevante ud, men ligner mere private hævninger.

- Så nu kigger vi på, om der skal rejses et krav, eller det skal sendes videre til Skat. Og så skal det afgøres, om der skal gennemføres en sag om konkurskarantæne, siger Jan Bech.

En bedre fremtid IVS har aldrig leveret et regnskab, så størrelsen af forretningen er ukendt.

Fixminopgave fik hurtigt kritik fra politikere over en bred kam, og Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen.

- Fixminopgave.dk tilbyder hjælp til snyd, og det er efter min opfattelse i strid med god skik, sagde forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i maj og gik ind med et forbud.

Det blev fulgt op af en dom i Sø & Handelsretten.

Dommen fik manden bag Fixminopgave, Frederik Drews Gudmann Rasmussen, til at varsle, at han havde solgt virksomheden til et engelsk selskab blandt andet for at ”sikre sine kunders anonymitet”. Det engelske selskab er opløst.

Tvangsopløst eller opløst er alle selskaber registreret af Frederik Drews Gudmann Rasmussen, hvilket tæller En bedre fremtid IVS og tre iværksætterselskaber ved navn True Drews.

Det er en noget anden udvikling end spået af manden selv. I begyndelsen af 2018 fortalte han til mediet Skærm, at planen var at blive mangemillionær og beskrev sig selv som ”en af de stærke” i modsætning til ”pøblen.”

Han optrådte ligeledes i en meget omtalt dokumentar om Fixminopgave på DR3.

Frederik Drews oplyser i en e-mail, at han ikke ønsker at udtale sig om Fixminopgave.dk, men at lægge det bag sig.

Først skal boet dog gøres op. Jan Bech fra DLA Piper fortæller, at der er en mindre gruppe kreditorer, der ikke har fået betaling. Og så er der altså de hævninger, der er gjort i selskabet.

- Det er ikke store hævninger. Men der er så mange, at det tilsammen giver et beløb så stort, at vi vil gøre noget ved det. Det ligner lidt, at man har blandet sin privatøkonomi og selskabets økonomi sammen, siger Jan Bech.

Jan Bech venter, at sagen kan være afsluttet i det nye år, medmindre der skal gennemføres en retssag om konkurskarantæne.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.