Erhverv

Dansk duo har lavet millionsucces på DVD'er

Netbutikken Gucca.dk har ambitioner om, at den om 10 år omsætter for 400 mio. kr. om året. Virksomheden er åben for at få investorer med.

Artiklens øverste billede
Salget af DVD-film er fortsat en god forretning, fortæller Gucca.dk's direktør.. Foto: Gorm Branderup

Kan det virkelig stadig være en god forretning at sælge DVD-film?

Hvis man spørger den danske netbutik Gucca.dk, er svaret et rungende ja.

For netbutikken oplever fremgang på salget af DVD’er i et marked, der ellers er vigende. DVD-salget var medvirkende til, at Gucca.dk for nylig offentliggjorde sit bedste regnskab nogensinde. Et overskud på 3 mio. kr. efter skat.

»Efter Fona lukkede, er vi lykkedes med at suge nogle af DVD-kunderne til os. Salget af DVD’er fylder stadig en tredjedel af vores samlede forretning, og vores prognose for 2019 ser lovende ud, da der udkommer flere gode film på DVD i løbet af det næste halve år,« siger Palle Nielsen, kommerciel direktør i Gucca.dk.

Udover DVD’er sælger Gucca.dk også musik, legetøj, elektronisk udstyr og fysiske bøger. Netop fysiske bøger er blevet Gucca.dk’s største produktgruppe, og der hvor virksomheden i disse år henter mest af sin vækst.

Men også på legetøjsområdet regner Gucca.dk med at vokse markant.

I det seneste regnskabsår steg Gucca.dk’s omsætning med 22 pct. I de kommende år er det målet, at omsætningen årligt skal stige med 25 pct., og det ultimative mål er, at Gucca.dk om 10 år årligt sælger for 400 mio. kr.

»Vi har fundet en forretningsmodel, der virker. Vi vil gerne vokse, men har stadig et mål om at være likvide og lønsomme. Lige nu kunne vi sagtens pumpe omsætningen op ved at lave langt mere markedsføring. Men det gør vi ikke, da vi fortsat ønsker et overskud,« siger Palle Nielsen.

Chris Vandborg var med til at stifte Gucca.dk i 2003. Han er fortsat virksomhedens adm. direktør. Foto: Gucca.dk

Stifterne er dog efter 15 års parløb i ejerkredsen nu åbne over for at få en ny medejer ombord.

»Vi siger ikke nej til en kop kaffe. Vores vækstplan kan gå hurtigere, hvis vi har en pengestærk investor med, som har de rigtige kompetencer og kan løfte virksomheden til nye niveauer,« siger Thomas Bertelsen, der fungerer som bestyrelsesformand i Gucca.dk, mens Chris Vandborg er adm. direktør.

Gucca.dk sælger omkring 750.000 enheder om året og har 250.000 personer skrevet op til sit nyhedsbrev.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.