Erhverv

Plantekødsfirma har succes med kødfri produkter - nu tjener det for første gang penge

Den kødfrie virksomhed Likemeat Nordic tjener for første gang penge på sine vegetariske produkter. Ifølge direktør Toke Fonsbøl skal en ny strategi fremover gøre kendskabet til virksomheden endnu større.

Artiklens øverste billede
Ifølge direktør Toke Fonsbøl skiller Likemeats produkter sig ud fra markedets øvrige vegetar-produkter ved at have konsistens som kød. Foto: Likemeat Nordic

Det er gået stærkt for den danske virksomhed Likemeat Nordic, der producerer plantebaserede fødevarer. Alene de seneste to år er det lykkes virksomheden at erobre plads på hylderne hos en række store detailkæder herhjemme. Men også i Norge og Finland har selskabet stor succes.

»Jeg har hele tiden troet på, at Likemeat kunne blive stort i Danmark og i Norden. Derfor har vi arbejdet målrettet på at udbrede kendskabet til produkterne, og det har forbrugerne taget rigtigt godt imod,« siger Toke Fonsbøl, der er direktør i selskabet.

Oprindeligt udspringer selskabet fra det tyske hovedselskab Likemeat, men i 2016 købte Toke Fonsbøl sig ind i den nordiske afdeling, som han i dag ejer sammen med sin partner Henrik Bekker.

Og selvom selskabet for alvor har fået fat i Norden, er det først nu, at fremgangen kan ses i virksomhedens regnskab. For knap et år siden var det skæve regnskabsår for 2016/2017 nemlig præget af underskud og store tab. Men den udvikling er nu vendt.

I seneste regnskabsperiode for 2017/2018 har Likemeat Nordic leveret et overskud på 178.000 kr. efter skat. Mens tabet i regnskabsåret forinden lød på 48.000 kr. efter skat.

Ifølge direktør Toke Fonsbøl er opstartsåret for en virksomhed altid svært, og derfor er han godt tilfreds med, at selskabet nu tjener penge. Foto: Likemeat Nordic

Ifølge direktøren er det ikke kun veganere og vegetarer, der er interessante for virksomheden, hvis den fortsat skal have succes. Han vil nemlig også gerne have fat i kødspiserne.

»Hvis vi kan få dem til at spise kødfrit en til to dage om ugen, er jeg meget godt tilfreds. Det er både godt for miljøet, men det giver os også et meget bedre forretningsgrundlag, end hvis vi kun appellerer til veganere og vegetarer,« siger Toke Fonsbøl.

Og meget tyder på, at forbrugerne er interesseret i de mere klimavenlige produkter. Ifølge dagligvarekoncernen Coop Danmark er salget af de såkaldte veggie-produkter steget markant i år. Mens forbruget af hakket kød og animalsk mælk er faldet med en procent.


Netop den tendens håber Toke Fonsbøl fremover kan skabe nye samarbejder og kundegrupper for selskabet. I det nye år lancerer Likemeat Nordic en ny emballage og håber at kunne samarbejde med andre aktører på markedet, som eksempelvis diverse måltidskasser, foodservice til restauranter og i detailhandlen.

»Vi håber selvfølgelig, at det vil gøre endnu flere kunder villige til at smage vores produkter. Vi er ret overbeviste om, at de vil købe dem igen, hvis først de har smagt det, og på den måde kan vi øge vores salg og opmærksomheden omkring vores sortiment,« siger han.

Med de nye investeringer håber Likemeat Nordic at kunne præsentere et regnskab for den kommende periode, som er på niveau med det seneste.

»Vi er fortsat en lille spiller på markedet, men vi arbejder selvfølgelig på at blive en større aktør på det danske marked. Men på kort sigt forventer vi ikke at tjene millioner. Det er vigtigere for os at komme ud og stepperne og udbrede kendskabet til vores alternativer til kød,« siger Toke Fonsbøl.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.