Serier

Handelskrigen mod Kina underminerer WTO

Verdenshandelsorganisationen er ikke gearet til at håndtere handelskonflikter, der udspringer af strategiske magtkampe.

Made in China 2025
Strategien "Made in China 2025" siger bl.a., at Kina skal være verdens førende inden for højhastighedstog. I dag er højhastigheds-jernbanenettet vokset til 27.000 km, og væksten fortsætter. Foto: AP

Når det gælder Kina, har USA og Den Europæiske Union meget til fælles.

Begge har store underskud på samhandelen med Kina, og begge sætter nu hårdt ind på at bremse Kinas krav om tvungen teknologioverførsel og dermed det, der opfattes som tyveri af intellektuel ejendom.

Hvad der skiller Bruxelles og Washington D.C. er måden at håndtere udfordringerne på.

EU-Kommissionen, der i handelsspørgsmål har forhandlingskompetencen på medlemslandenes vegne, er gået til Verdenshandelsorganisationen WTO med en formel klage over de kinesiske metoder.

Det Hvide Hus, derimod, har valgt den konfrontatoriske linje, herunder at true med at forlade WTO, og selv om fokus har været på handelskrigen med eskalerende importtold på varehandelen, er det den strategiske konfrontation, der for alvor interesserer i såvel Europa som USA.

Modstanden

Sagen mod Kina fra EU-Kommissionen bygger på klager fra flere end 1.600 europæiske virksomheder, der angiveligt bliver tvunget til at stille deres teknologi til rådighed for kinesiske virksomheder, hvis de skal opnå tilladelse til at etablere sig i Kina.

»Vi kan ikke acceptere, at noget land tvinger vores virksomheder til at aflevere teknologisk innovation og know-how ved grænsen. Det er i strid med de regler, som vi har aftalt i WTO,« siger EU’s handelskommissær Cecilia Malmström.

Hun får indirekte støtte af Pascal Lamy, der var EU’s handelskommissær fra 1999 til 2004 og herefter frem til 2013 generaldirektør for WTO.

»USA’s strategiske modstand mod ”Made in China 2025”, Kinas plan for teknologisk modernisering, er symptomatisk for problemerne med det globale handelssystem. Ingen tvivl om, at Kinas praksis på handelsområdet – inklusive uigennemsigtige, handelsforvridende statsstøtte til højteknologiske produkter – må disciplineres gennem stærkere WTO-regler,« fastslår Pascal Lamy i en kronik, der bl.a. har været publiceret i flere internationale medier.

»Man skal imidlertid være klar over, at Kina teknisk set har ret til at mene, at landet overholder de nugældende WTO-regler, fordi regelsættet for statsstøtte til industrien er tankevækkende vagt. I samme ombæring vil Kina kunne argumentere for, at reglerne for statsstøtte til landbruget er for elastiske, men det vil landmændene i Europa og USA næppe bryde sig om at høre,« føjer han til.

Systemerne

Pascal Lamy mener, at WTO skal reformeres, så organisationen matcher realiteterne i det 21. århundrede, der er: ”Én verden. Tre systemer”.

»Indtil man anerkender, at de tre store systemer nødvendigvis må eksistere side-om-side på tværs af økonomiske og sociale modeller, eksisterer der ikke et reelt grundlag for at kunne finde løsninger på handelskrigen samt på at få genskabt WTO som en funktionsduelig organisation.«

Emnet vil dominere dagsordenen for World Economic Forums årsmøde i Davos fra den 21. til 25. januar 2019, der har ”Globalisering 4.0” som tema.

Set fra World Economic Forums perspektiv, er globaliseringen ikke problemet, men den er blevet gjort til fælles skydeskive og syndebuk for kræfter, hvis dagsorden bl.a. fokuserer på voksende ulighed, arbejdsløshed og andre udfordringer, der primært er af national karakter.

»Åben og fri handel øger velstanden. Det er så veldokumenteret, at det ikke bør stå til diskussion. Spørgsmålet er, hvorvidt velstandsstigningen fordeles fair i de enkelte lande, og om den anvendes til at sikre en rimelig grad af social retfærdighed. Pointen er, at globaliseringen ikke kan lastes for en problematisk fordelingspolitik,« understreger Pascal Lamy.

Konsekvenserne

Siden sin optagelse i WTO i 2001 har Kina haft status som ”udviklingsland”. Regimet i Beijing vil gerne ændre status til ”markedsøkonomi”, men det modsætter bl.a. EU sig, da det med WTO’s nugældende regelsæt vil give Kina fordele, der vurderes at ville resultere i et endnu større underskud på EU’s handelsbalance.

Da en reform af WTO ikke vil være mulig uden enighed blandt de store aktører, herunder Kina, vil EU og USA kunne bruge det kinesiske ønske om at ændre status til ”markedsøkonomi” som løftestang i forhandlingerne, men det forudsætter som minimum, at handelskrigen mellem USA og Kina har fundet en afslutning.

Når to af verdens største økonomier befinder sig i en handelskrig, har det uafvendeligt globale økonomiske konsekvenser.

Catherine L. Mann, global cheføkonom, Citigroup

»Når to af verdens største økonomier befinder sig i en handelskrig, har det uafvendeligt globale økonomiske konsekvenser. Vi har følt det nødvendigt at sænke vores verdensøkonomiske forventninger, da intet i talende stund sandsynliggør en snarlig afslutning på handelskrigen,« forklarer Catherine L. Mann, global cheføkonom i USA’s fjerde største bank Citigroup, der indtil for et år siden var OECD’s cheføkonom.

Læs også