Private censurfabrikker på fremtog i Kina
Kom med ind i de kinesiske censurfolks maskinrum, hvor der trykkes 'delete' på alt fra referencer til George Orwell og billeder af tomme stole.
Tusindvis af lavtlønnede kinesere sidder hver dag og gransker onlineverdenen for forbudte ord, fotos og videoer.
Ét forkert ord kan ophidse regeringens censuragentur, som ikke tøver med at lukke websider ned, og det er kinesiske virksomheder lynende klare over. Den risiko har fået en hurtigtvoksende industri til at blomstre frem, nemlig private censurfabrikker, skriver The New York Times.
Kina har bygget verdens mest omsiggribende og sofistikerede online censursystem, hvor myndighederne blandt andet kræver, at erhvervslivet censurerer sig selv. Under præsident Xi Jinping bliver en stigende mængde indhold anset som følsomt, og straffene for at lade det slippe ud til befolkningen er blevet strengere.
Ansatte på fabrikkerne bliver trænet i, hvordan man spotter skjulte referencer til kinesiske ledere, skandaler og emner, som den kinesiske regeringen ikke vil have, folk læser om.
Et eksempel er en tom stol, som henviser til nobelprismodtageren Mr. Liu, som ikke måtte forlade Kina for at modtage prisen.
Derudover er kejsere i Han-dynastiet blevet en reference for de seneste seks kinesiske ledere siden Mao Zedong. Også George Orwell-referencer er forbudte.