Kinesisk kaffekæde med massivt vokseværk udfordrer Starbucks
Det tog Starbuck 20 år at bygge sin forretning op i Kina. Nu vil en kinesisk nykombling vælte Starbucks af pinden på bare et år.
Det er langt fra sikkert, at Starbuck også til næste år sidder solidt det størstedelen af kinesiske marked for kaffebarer.
En ny lokal spiller, kaffehuskæden Luckin, planlægger at knække Starbucks af som markedsleder inden for et år, skriver Reuters. Inden slutningen af 2019 forventer Luckin at have mere end 4500 kaffesteder. Det er en del mere end Starbucks netværk på 3600 butikker, som den amerikanske kæde har brugt tyve år på at bygge op.
Luckin smækkede sine døre op i begyndelsen af 2018 og har siden åbnet mere end 2000 kaffebarer. Selskabet har penge i ryggen fra blandt andet den singaporeanske statsfond GIC Pte Ltd og China International Capital Corp.
Den ivrige ekspansion sker da heller ikke uden massive tab. Selskabet rapporterede et tab på 116 mio. dollars sidste år.