Fortsæt til indhold

Parken er kontaktet af Redstone via Arena Development

Erhverv
/ritzau/FINANS

Det er det britiske rådgivningsfirma Redstone, der står bag den henvendelse, som Parken Sport & Entertainmant har fået i forbindelse med rygterne om et opkøb.

Onsdag oplyser Parken, at Arena Development Aps har bedt om et møde med selskabet samt storaktionærer - og bag Arena Development står Redstone Sports and Entertainment Ltd.

Det nye selskab, Arena, er oprettet tirsdag og registreret på den centrale virksomhedsdatabase cvr.dk onsdag.

Det fremgår også, at Mishu Abdullah Shihab Heatman er direktør i selskabet.

Arena Developments formål er at "eje kapitalandele i andre selskaber samt al virksomhed, som har forbindelse hermed." Den registrerede selskabskapital er på 50.000 kr.

Tirsdag skrev flere medier, at Redstone er rådgiver for en gruppe af udenlandske investorer med investeringsfonden Fortress i spidsen.

Artiklens emner