Erhverv

Ikonisk skyskraber er sat til salg

Takket være et skjult spir blev Chrysler Building i 1930 verdens højeste skyskraber. Nu er bygningen sat til salg.

Artiklens øverste billede
Omkring 1930 skød skyskraberne op af jorden som paddehatte på Manhattan. I baggrunden ses den helt nye Chryslerbygning, som på det tidspunkt var verdens højeste skyskraber. Bygningen er nu sat til salg. Foto: AP.

Skyskraberen Chrysler Building, som har været en del af New Yorks skyline i næsten 90 år, er nu sat til salg.

Chrysler Building var i en periode verdens højeste skyskraber, og har siden 2008 været ejet af en investeringsfond fra Abu Dhabi og et ejendomsmæglerfirma. Ifølge CNN har ejerne nu sat skyskraberen til salg.

En talsmand for investeringsfonden udtaler til CNN, at der er tale om »en ikonisk bygning med en enorm værdi for den rigtige køber.«

Ifølge Reuters er det investeringsfonden fra Abu Dhabi, der er majoritetsaktionær i skyskraberen. Fonden betalte i juli 2008 angiveligt 800 mio. dollars for sin ejerandel på 75 pct. i skyskraberen. Købet fandt sted, lige før finanskrisen eksploderede og fik boligpriserne i USA til at styrtdykke.

Chryslerbygningen var hovedkontor for den amerikanske bilkoncern af samme navn frem til 1953. Bygningen var dengang ejet af og navngivet efter koncernes chef Walter Chrysler.

Byggeriet af Chrysler Building blev indledt i slutningen af 1920'erne på et tidspunkt, hvor skyskraberne nærmest skød op af jorden som paddehatte på Manhattan.

Chrysler var på det tidspunkt USA's tredjestørste bilkoncern og selskabets ejer havde et klart mål om, at selskabets skulle have hovedkontor i verdens højeste skyskraber.

Chrysler Building rager 319 meter i vejret på Manhattan og var i en periode verdens højeste skyskraber. Foto: Adam Rountree

Flere andre bygherrer havde lignende ambitioner, og en række byggeprojekter blev løbende udvidet og forhøjet for at overgå konkurrenterne. Walter Chryslers joker var et 38 meter højt spir, som i al hemmelighed blev konstrueret inde i bygningen og først skudt i vejret til allersidst. På det tidspunkt havde de nærmeste konkurrenter til titlen afsluttet deres byggerier, og takket være spiret voksede Chryslerbygningen til 319 meter og tog titlen som verdens højeste.

Glæden blev dog kort, for i nærheden var byggeriet af Empire State Building i fuld gang, og her kunne arkitekten nå at justere byggeriet, så der blev lagt ekstra etager og et spir på. Efter knap et år måtte Walter Chrysler dermed afgive titlen som ejer af verdens højeste bygning.

Allerede efter 11 måneder overtog Empire State Building (til venstre) titlen som verdens højeste bygning fra Chrysler Building. Foto: Richard Drew

Chrysler Building er i dag kun den ottendehøjeste bygning i New York. Nummer et er den nye skyskraber One World Trade Center på 541 meter. På verdensplan er det skyskraberen Burj Khalifa i Dubai, der indtager førstepladsen med 828 meter.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.