Erhverv

To unge fyre har succes med personlige plakater - nu vil de til udlandet

To aarhusianske fyre har skabt en millionforretning ved at forevige den danske dialekt på sjove plakater. Målet er at udvide til fem-seks lande inden for de kommende år.

Artiklens øverste billede
Med hver 3.000 kr. på lommen startede Andreas Helbo Beck (tv) og Nikolaj Lykke Viborg (th) plakatvirksomheden Dialægt under studiet som astrofysikere. Foto: Jan Dagø

Hedder det midtbyen eller centrum? »Hanne Lind« eller købe ind? Og hvordan udtales ordet støvkorn egentlig?

Ved at kombinere forskellige danske dialekter med grafiske plakater er det lykkes to fyre fra Aarhus at skabe en succesfuld forretning, der har sikret dem begge et fuldtidsjob og over en million kroner i overskud.

Det drejer sig om Nikolaj Lykke Viborg og Andreas Helbo Beck, der i 2015 - under deres kandidatstudie som astrofysikere - grundlagde plakatfirmaet Dialægt.

»Kernen i forretningen er den følelse eller de minder, som dialekten vækker. Samtidig er det en personlig gave, som mange sætter stor pris på,« siger Nikolaj Lykke Viborg.

Under en forelæsning fik en simpel debat om et støvkorn de to studiekammerater til at diskutere deres forskellige dialekt, som de straks så en forretningsmulighed i.

»Vi havde en drøm om at starte noget selv og havde mange idéer oppe at vende. Men de var enten for dyre eller for komplicerede at realisere, og da vi morede os over vores forskellige udtale, kom vi frem til, at der måtte være andre, som synes, at dialekten var sjov,« forklarer Nikolaj Lykke Viborg, der selv er fra Vestjylland, mens studiekammeratens dialekt er præget af opvæksten i Aarhus.

I dag spænder virksomhedens produkter bredt med alt fra anledningskort til store vægplakater med dialekter fra diverse by- og landsdele. Derudover laver selskabet også plakater med sjove vendinger fra stillinger som f.eks. »mureren«, »pædagogen« eller »fodboldspilleren«.

Udover de eksisterende plakater kan kunderne bestille plakater med en selvvalgt tekst. Fremover vil det også være muligt på anledningskort, forklarer ejer Nikolaj Lykke Viborg, der mener, at muligheden gør kortene mere personlige. Foto: Jan Dagø

Siden stiftelsen har Dialægt solgt plakater og kort for over 8 mio. kr. og tjent i alt 1,2 mio. kr. efter skat.

Derfor er tanken om flere nye virksomheder også afblæst. Tidligere var planen ellers, at Dialægt skulle bruges som »kravlegård« til erfaring og læring for stifternes øvrige iværksætterdrømme.

»Men nu fokuserer vi kun på at få Dialægt til at vokse. Vi har en plan om, at vi inden for de næste år skal være i 500 danske butikker. Samtidig vil vi udvide til udlandet, hvor vi allerede er i gang med at starte op i Norge,« siger Nikolaj Lykke Viborg, der ikke lægger skjul på, at han ser et stort potentielle i de finurlige plakater.

Målet er at indtage fire-fem skandinaviske lande inden for de næste fem år.

»Plakaterne skal selvfølgelig tilpasses efter jargonen i de forskellige lande. Vi danskere er meget glade for selvironi og humor, men i Tyskland vil vi eksempelvis fokusere mere på stoltheden i erhvervet eller hjemegnen. Men vi tror på, at der er et marked for vores plakater uden for Danmark,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.