Erhverv

Fire bydere tilbage: Her er køberne til Ørsteds elnet i hovedstaden

Fire bejlere står klar til at betale mere end 2,5 mia. euro for Ørsteds elnet i hovedstaden.

Artiklens øverste billede

Politikernes frygt for at Goldman Sachs eller udenlandske kapitalfonde overtager Ørsteds elnet i hovedstaden ser ud til at være ubegrundet.

Ifølge Finans' oplysninger er fire køberkonsortier med i slutspillet om Ørsteds distributionsforretning i hovedstaden, kaldet Radius.

Og byderne, der ifølge Finans’ oplysninger er villige til at betale i omegnen af 20 mia. kr. for forretningen, består af danske og canadiske pensionskasser samt energiselskaber.

Som Finans skrev i sidste uge, er to danske konsortier gået videre fra den første budrunde, som blev afsluttet inden jul.

Forsyningsselskabet Seas-Nve, der ejer næsten 10 pct. af Ørsted, er gået videre sammen med ATP.

Derudover er det canadiske pensionsselskab fra Ontario, Omers, videre sammen med danske PKA.

Desuden er det italienske energiselskab Enel stadig blandt køberfeltet.

Som Finans kunne afsløre inden jul, var de børsnoterede italienere - der har en markedsværdi på knap 400 mia. kr. - stemplet ind i kampen om Radius.

Og deres første bud har altså været højt nok til, at de slap gennem nåleøjet og nu har fået adgang til Radius’ inderste hemmeligheder via den såkaldte due dilligence-proces, som danner grundlag for bydernes endelige bud.

Det fortæller en kilde med dyb indsigt i processen.

Den fjerde og sidste bejler til Ørsteds elnet er den canadiske pensionskasse Caisse de dépôt et placement du Québec (CDPQ). Den forsøger, ligesom italienske Enel, at få danske investorer med ombord, erfarer Finans.

Som Finans beskrev i sidste uge, ventes salgsprocessen at være afsluttet slut februar/start marts, hvilket ifølge bookmakeren Danske Spil formentlig er inden et valg til Folketinget skydes igang.

Dermed kan salget af Radius være afsluttet længe inden deadline ved udgangen af andet kvartal og altså før, det risikerer at blive et stort emne i valget.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.