Fortsæt til indhold

NNIT indgår aftale med SDC

Erhverv
/ritzau/FINANS

NNIT har indgået en femårig aftale med SDC, som betjener pengeinstitutter og finansvirksomheder i Danmark og de øvrige nordiske lande. Det oplyser selskabet i en meddelelse til børsen.

Aftalen indebærer, at NNIT skal håndtere daglig drift, vedligeholdelse og opdatering af flere end 6000 it-arbejdspladser, ligesom selskabet overtager al håndtering af Citrix.

- It-sikkerhed og compliance er altafgørende for moderne bankvæsen, der som troværdig forretningspartner for sine kunder må leve op til krav og regulering fra de tilsynsførende myndigheder, siger NNIT's Senior Vice President, Jacob Hahn Michelsen, i meddelelsen.

Værdien af aftalen fremgår ikke af meddelelsen.

Artiklens emner
NNIT
SDC