Erhverv

Sønnen tager over i dansk milliardkoncern

Men farmand Keld Pedersen beholder kontrollen over Nordex, der eksporterer ost til mange lande.

Artiklens øverste billede
Keld Houen Pedersen har på 35 år skabt en milliardforretning på salg af oste. Nu indledes en overdragelse af livsværket til næste generation. Foto: Gorm Olesen.

Efter 35 år på toppen træder stifteren og den øverste chef i milliardkoncernen Nordex, Keld Pedersen, tilbage.

Nu er hans søn, Martin Aagaard Pedersen, adm. direktør i mejerikoncernen, der eksporter ost til en lang række lande. Det skriver Nordjyske.

»I dag er jeg stolt over, at det er lykkedes os at opbygge denne virksomhed. Men jeg er dælme også stolt over, at vores generationsskifte er lykkedes,« siger Keld Pedersen til Nordjyske.

For et år siden rykkede sønnen Martin Aagaard Pedersen op i direktionen med titel af direktør. Nu overtager han officielt posten som adm. direktør fra sin far, der etablerede Nordex i 1984.

Tronskiftet har været planlagt i mange år.

»I 2010 fik min søster og jeg valget: Ville vi være aktive ejere, ville vi være passive ejere, eller skulle Nordex Food sælges uden et generationsskifte,« fortæller Martin Aagaard Pedersen til Nordjyske.

Keld Pedersen bankede Nordex op fra ingenting og har skabt en virksomhed, der årligt omsætter for over 1,5 mia. kr. Nordex, der har hovedkontor i Dronninglund, producerer 30.000 tons hvide oste på selskabets tre mejerier i Nørager, Østrig og Rumænien.

Desuden opkøber firmaet oste i bl.a. Cypern, Grækenland, Italien og Danmark.

Den 70-årige Keld Pedersen er fortsat hovedaktionær i Nordex-koncernen, mens både Martin Aagaard Pedersen og hans søster Christine Nilmini Aagaard Pedersen har ejerandele i virksomheden.

Den nye direktør i Nordex er kommet på en krævende opgave. For selvom omsætningen i familievirksomheden i seneste regnskabsår steg, faldt overskuddet drastisk. Det skyldtes især stærkt stigende priser på råmælk, som er grundingrediensen i varerne fra Nordex.

I det kommende regnskab for 2018 forventer Nordex dog en omsætning på 1,7 mia. kr. og et markant bedre resultat, skriver Nordjyske.

Den 40-årige Martin Aagaard Pedersen er kandidat i marketing fra Aarhus Universitet årgang 2005 og arbejdede siden nogle år hos Carlsberg. I 2011 kom han til Nordex og blev efterfølgende kommerciel udviklingsdirektør.

I 2016 og 2017 indtrådte Martin Aagaard Pedersen i bestyrelserne for Nordex-koncernens to store datterselskaber, Nørager Mejeri og Nordex Food.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.