Erhverv

Apple kæmper med faldende iPhone-salg

Elektronikgiganten Apple er i strid modvind. Det viser regnskabet for første kvartal.

Artiklens øverste billede
Foto: AP/Mark Lennihan

Apple, der laver de kendte iPhones, bærbare computere og tablets, måtte 2. januar nedjustere sine forventninger til indtjeningen for første gang i 15 år i en chokerende meddelelse for aktiemarkedet.

Salget er udfordret at USA's handelskrig med Kina og en generel opbremsning. Nedjustering bekræftes tirsdag af regnskabet, der byder på uvant tilbagegang for Apple.

Regnskabet dækker selskabets første kvartal, der sluttede med december.

- Mens det var skuffende, at vi ikke levede op til vores forventninger, så styrer vi Apple på langt sigt og dette kvartals resultater viser, at den underliggende styrke i vores forretning er stor, skriver administrerende direktør Tim Cook i regnskabet.

Ganske som advaret i starten af januar bød regnskabet på tilbagegang. Omsætningen landede på 84,3 milliarder dollar - 551 milliarder kroner - et fald på fem procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Omsætningen fra iPhones faldt med 15 procent år til år til 52 milliarder dollar. Det er den altafgørende årsag til den samlede tilbagegang.

Til gengæld gik det frem for både computere og iPads, som der blev solgt for henholdsvis 7,4 og 6,7 milliarder dollar af.

Al fokus er dog på divisionen "Services", der dækker tjenester som Apple Store, iTunes, iCloud, Apple Pay og så videre. Det er forventet, at det er her, at Apple skal finde fremtidens fremgang.

- Antallet af aktive enheder nåede rekord i kvartalet med 1,4 milliarder. Det er et stærkt bevis på tilfredsheden og loyaliteten hos vores kunder, og det driver vores "Services"-forretning til nye højder, skriver Tim Cook i regnskabet.

"Services" solgte for 10,9 milliarder dollar i kvartalet, en vækst på 19 procent.

Nettoresultatet faldt en smule, men Apple kunne stadig sætte 20 milliarder dollar - 131 milliarder kroner - i banken oven på kvartalet mod 20,1 milliarder dollar i samme periode sidste år.

Apples finansdirektør skriver i regnskabet, at kontantbeholdningen lyder på 130 milliarder dollar - 850 milliarder kroner. Det svarer til hele Novo Nordisk og Danske Banks' samlede markedsværdi.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.