Erhverv

Ørsted-chef: Vi tager den sænkede tarif i Taiwan til efterrretning

Ørsted må leve en lavere afregningspris for en del af selskabets kommende havvindprojekter i Taiwan end først ventet.

Artiklens øverste billede
Foto: Ørsted

Energikoncernen Ørsted kan se frem til en lavere afregningspris for en del af selskabets kommende havvindprojekter i Taiwan end først ventet. Derfor vil det samarbejde tæt med leverandører for at afbøde den negativ effekt.

Sådan lyder fra Martin Neubert, der er direktør for havvindmølleforretningen hos Ørsted, i en meddelelse til fondsbørsen, efter at det tidligere onsdag kom frem, at de taiwanske myndigheder har besluttet at sænke tariffen for havvindprojekter, der underskriver en elkøbsaftale med det statslige elselskab Taipower i år.

- Vi tager til efterretning, at tariffen falder 6 pct. sammenlignet med 2018-tariffen, ligesom vi noterer os, at der er indført et loft for årlige fuldlasttimer. Produktionsloftet har en væsentlig negativ effekt, fordi det vil forhindre optimal og effektiv udnyttelse af vindmølleparken. Derudover stiller det havvindprojekter langt fra land ringere end kystnære projekter, som ikke påvirkes af dette loft, siger han.

- Vi vil nu arbejde tæt sammen med leverandørkæden for at afbøde den negative effekt af produktionsloftet og den lavere indfødningstarif med henblik på at gøre projekterne investerbare, fortsætter han.

Ørsted havde forventet at underskrive en elkøbsaftale med Taipower for en del af selskabets projekter allerede sidste år, da selskabet dermed ville få adgang til et støtteniveau på 5,8498 nytaiwanske dollar per kilowatt-time. Det var nemlig forventet, at det niveau ville falde for aftaler indgået i 2019.

Politiske stridigheder var dog med til at spænde ben for, at Ørsted nåede at underskrive en aftale sidste år, da selskabet ikke nåede at få en etableringstilladelse, hvilket er en forudsætning for at indgå en elkøbsaftale.

I november foreslog myndighederne i Taiwan at sænke standardafregningsprisen (feed-in-tarif) til 5,1060 nytaiwanske dollar per kilowatt-time, men siden er det altså blevet besluttet at tilbyde et lidt højere niveau på 5,516 nytaiwanske dollar per kilowatt-time, som ligger fast i de første 20 år af et projekts levetid.

Udviklerne kan også i stedet vælge at få en differentieret tarif, som er højere i de første 10 år af projektets levetid, og som efterfølgende ligger på et lavere niveau i de efterfølgende 10 år.

VIL SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER

Ørsted vil i de kommende uger samarbejde med de taiwanske myndigheder og lokale interessenter om at opnå de udestående milepæle for projekterne. Det drejer sig blandt andet om at få en etableringstilladelse på plads, at færdiggøre leverandørkædeplanen og i sidste ende at indgå en elkøbsaftale.

- Ørsteds bestyrelse vil gennemgå og træffe beslutning om investeringscasen, når vi har klarhed over resultatet af kontraktgenforhandlingerne med leverandørerne, og når vi kan konstatere, at relevante projektmilepæle kan nås i tide, så Changhua 1 og 2a eventuelt kan blive idriftsat i 2021 som oprindeligt planlagt, fremgår det af meddelelsen onsdag eftermiddag.

Dermed vil energikoncernen altså igen arbejde videre med de taiwanske projekter, efter at selskabet tidligere i januar annoncerede, at det satte tingene på hold i Taiwan, mens det danske selskab revurderede projekterne.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.