Erhverv

53 slipper i stor sag om økonomisk kriminalitet

En mistanke om sort arbejde i bla. rengøringsfirmaer har ikke ført til nogen sigtelser. 53 personer går dermed fri.

Artiklens øverste billede
BORBERG THOMAS

En revisor og 52 andre personer undgår straffesager i forbindelse med et stort sagskompleks, hvor der var mistanke om blandt andet sort arbejde i rengøringsfirmaer.

Anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi har besluttet ikke at rejse tiltale mod de mange mennesker. Der er ikke tilstrækkelig med beviser for mistanken, lyder det.

Efterforskningen blev indledt tilbage i 2015. Noget usædvanligt i en sag om økonomisk kriminalitet bad politiet om varetægtsfængsling af en af de sigtede.

22. oktober det år besluttede en dommer i Helsingør at frihedsberøve revisoren. På fri fod ville han måske hindre opklaringsarbejdet, vurderede dommeren. Manden var frihedsberøvet frem til januar 2016, da politiet selv besluttede at løslade ham.

Efter opgivelsen af straffesagen kommer der et efterspil.

- Der er fremsat et krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, siger advokat Michael Johan Jørgensen, der var forsvarer i grundlovsforhøret.

Desuden vil der komme et krav om erstatning for tab af indtægter på grund af fængslingen, oplyser advokaten.

Samlet drejede politiets mistanke sig om unddragelse af mindst 50 millioner kroner, oplyser anklager David Jarlbæk Homann i et svar på Ritzaus anmodning om aktindsigt.

En advokaturchef, som for nylig er gået på pension, har forklaret, at der er tale om en ren juridisk vurdering af, om man kunne løfte bevisbyrden eller ej for skatte- og momssvig.

- Der er ikke tale om, at påtaleopgivelsen er sket på grund af manglende ressourcer, har Marianne Gjedde-Nielsen sagt til Ritzau.

- Det har været meget grundigt overvejet. Det har været præcis samme juridiske overvejelse som i andre sager med mindre beløb.

Imidlertid vil enkelte dele af efterforskningen i den nedlagte sag tilsyneladende blive genbrugt i en anden sag, som er blevet kaldt historisk på grund af omfanget.

Det kom frem under et retsmøde forleden i sagen om hvidvask for cirka 530 millioner kroner og unddragelse af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for omkring 290 millioner.

Flere tusinde falske fakturaer blev fremstillet for at dække over blandt andet sort arbejde, hævder anklagemyndigheden.

I denne sag er 17 mænd sat under tiltale. Nogle af dem skal have været i kontakt med en person fra den nordsjællandske sag. Og vedkommende skal vidne om blandt andet oprettelse af bankkonti, oplyste specialanklager Maria Cingari forleden.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.