Erhverv

DSV foreslår Malou Aamund som nyt medlem af bestyrelsen

DSV foreslår den kendte erhvervskvinde og det tidligere folketingsmedlem Malou Aamund som nyt medlem af selskabets bestyrelse.

Den kendte erhvervskvinde Malou Aamund er på vej ind i DSV's bestyrelse. Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen

Topchefen i Google Danmark, Malou Aamund, er på vej til at sikre sig en bestyrelsespost i transport- og logistikgiganten DSV.

Når DSV i midten af marts afholder sin ordinære generalforsamling, vil DSV således foreslå Malou Aamund som nyt medlem af selskabets bestyrelse.

Det oplyser DSV i en meddelelse til fondsbørsen.

49-årige Malou Aamund har været topchef for Google Danmark siden december 2016. Inden da havde hun gennem en årrække haft en række lederstillinger i Microsoft, ligesom hun tidligere også har haft forskellige chefstillinger i IBM’s danske afdeling.

Malou Aamund blev i 2007 valgt ind i Folketinget for Ny Alliance, men skiftede kort tid efter til Venstre. Malou Aamund forlod dansk politik i 2011.

Hvis Malou Aamund bliver valgt ind i bestyrelsen, bliver hun den tredje kvinde ved bestyrelsesbordet. I dag sidder Annette Sadolin og Birgit W. Nørgaard allerede i bestyrelsen, og begge foreslås genvalgt.

Derudover består DSV-bestyrelsen også af bestyrelsesformand Kurt K. Larsen og de øvrige medlemmer Thomas Plenborg, Robert Steen Kledal og Jørgen Møller. Alle fire foreslås genvalgt.

Malou Aamund er i dag bestyrelsesformand for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram samt bestyrelsesmedlem i Navico Group.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også