Erhverv
0

Kinesiske forbrugere sender Guccis salg på himmelflugt

Det franske selskab Kering, der rummer mærker som Gucci, Balenciaga, Saint Laurent og Bottega Veneta, kunne i fjerde kvartal af sit netop afsluttede regnskabsår notere sig en samlet omsætning på 3,71 mia. euro.

Fremgangen på det nikesiske marked har sendt Guccis omsætning op. Foto: Imaginechina via AP Images

Særlig stor omsætningsvækst var der hos modebrandet Gucci, der i hele regnskabsåret omsatte for 2,34 mia. euro, og som i fjerde kvartal af det afsluttede regnskabsår øgede sit organiske salg med 28 pct. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en vækst i Guccis salg på 27 pct.

Fremgangen var særligt drevet af salget på det kinesiske marked, hvor efterspørgslen fra kinesiske kunder forbliver "ekstremt dynamisk".

Selskabets vækstmotor - Gucci - står dog over for nogle udfordringer i indeværende regnskabsår. De italienske myndigheder siger, at Gucci skylder 1,4 mia. euro i skat, og selskabet har for nylig har mødt massiv kritik for en sweater, der er blevet kritiseret for at være "blackface", hvilket henviser til mørk teatersminke, der tidligere blev benyttet af hvide mennesker til at repræsentere en karikatur af en sort person.

Handlingen bliver i dag af mange anset som racistisk. Gucci har officielt undskyldt for sweateren.

BRANCHENYT
Læs også