Fortsæt til indhold

Rovsing fastholder forventningerne til 2018/19

Erhverv
/ritzau/FINANS

Rovsing havde mindre omsætning i første halvår af 2018/19 sammenlignet med samme halvdel af 2017/18, men underskuddet på bundlinjen blev reduceret. Det fremgår af selskabets regnskab for første halvår af 2018/19 mandag.

Omsætningen faldt til 11 mio. kr. fra 11,6 mio. kr., men bruttooverskuddet blev øget til 9,7 mio. kr. fra 8,1 mio. kr., og samtidig blev både de eksterne omkostninger og medarbejderudgifterne reduceret.

Dermed kom Rovsing igennem halvåret med et marginalt driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, mens der på bundlinjen var et underskud på 1,9 mio. kr.

Til sammenligning havde Rovsing et negativt EBITDA på 2,9 mio. kr. og et minus på bundlinjen på 5,1 mio. kr. i første halvår af 2017/18.

Selskabet fra Skovlunde fortæller, at ordreindgangen for året har levet op til forventningerne, så Rovsing fastholder prognosen om en samlet omsætning i niveauet 28-32 mio. kr. og et EBITDA-resultat i niveauet -1 til 1 mio. kr. i hele 2018/19.

Artiklens emner
Rovsing