Erhverv
0

Tyskland overvejer at give Huawei central rolle i 5G-eventyr

Mens særligt USA er rasende på kinesiske Huawei, forholder det sig indtil videre anderledes med tyskerne.

Det kinesiske selskab Huawei er i bad standing hos ikke mindst amerikanerne, men Tyskland er ikke klar til at dømme det skandaleramte selskab ude endnu. Foto: Arkiv.

Tyskland er ikke klar til at sende kinesiske Huawei ud i kulden endnu, når det handler om, hvem der skal hjælpe med at opbygge 5G-nettet.

Det skriver Reuters på baggrund af udtalelser fra den tyske økonomiminister Peter Altmeier.

Udtalelsen kommer på baggrund af, at der ifølge Wall Street Journal angiveligt skulle være truffet en foreløbig beslutning på baggrund af en rapport. Her skulle konklusionen være, at Huawei ikke udelades.

»Jeg kan ikke bekræfte denne rapport, fordi vi er stadigvæk mit i processen med at diskutere det med andre ministerier,« siger Peter Altmeier til Reuters.

Kommentaren fra den tyske minister kommer efter, at Huawei-stiferen Ren Zhengfei i går i et interview med BBC sagde, at det var politiske motiver, der var årsagen til finansdirektørens anholdelse i Canada i slutningen af 2018.

Huawei har leveret udstyr til store dele af det tyske 4G-netværk, men da Tyskland, som mange andre lande i øvrigt, står over for udbygningen af næste generation af mobilnettet, 5G, har landets beslutning også stor betydning for kineserne.

I Danmark er debatten også blusset op, fordi Huawei har bygget mobilnetværket for TDC, mens Huawei delvist også har bygget 3’s netværk. Det er dog 3 selv, der står for driften af netværket.

Næste år udløber Huaweis kontrakt med TDC, og både politikere og Forsvarets Efterretningstjeneste har lagt pres på TDC for at finde en ny leverandør.

BRANCHENYT
Læs også