Alternative investeringer var et plaster på blodrøde afkast i 2018 - men vagthunden knurrer
Mens de børsnoterede aktier raslede ned i fjor, scorede pensionsselskaber ifølge deres egen vurdering kassen på unoterede aktier og kapitalfonde.
Mens de børsnoterede aktier kostede pensionsselskaberne dyrt i 2018, kunne flere melde om attraktive afkast på unoterede aktier.
På den måde fungerede pensionsselskabernes såkaldte alternative investeringer i alt fra kapitalfonde til vindmølleparker og store enkeltinvesteringer i Nykredit og TDC som et plaster på de blodrøde afkast til millioner af danskere.


