Erhverv

Tunge investorer advarer om sminkede regnskaber på børsen

Flere danske børsvirksomheder pynter deres regnskabstal, som under overfladen ser knap så flatterende ud, lyder det fra en række tunge stemmer.

Der er mange måder, virksomhederne kan få et regnskab til at se pænere ud, end det i virkeligheden er. Foto: Colourbox

Investorer skal holde tungen lige i munden, når de forsøger at knække danske selskabers regnskabstal. Flere virksomheder tager nemlig brug af forskellige regnskabstekniske metoder, der får nøgletallene til at te sig så pænt som muligt, oplever en række investorer.

Som oftest er det helt lovligt, bare ikke nødvendigvis helt retvisende.

Regnskabstricks
Der er stor forskel på arten af regnskabsmetoder, der kan få regnskabstallene i indkomstopgørelsen til at se bedre ud. De er lovlige og ofte berettiget, men det kommer an på, hvordan de bruges. Her er et udpluk.
  • Særlige poster: Her kan man anføre omkostninger under særlige poster, så de ikke indgår i selskabets justerede regnskabsposter.
  • Deferred revenue, eller udskudt omsætning: Her kan man sprede en engangsgevinst ud over en årrække.
  • Kapitalisering af udviklingsomkostninger: Her lægger man udviklingsomkostninger på balancen som et aktiv i stedet for at registrere dem som en udgift i indkomstopgørelse.
  • Værdisætning: Forskellige metoder til værdisætning af aktiver kan værdiansætte poster forskelligt.
  • Channel stuffing: Her bruger man rabatter eller får købere eller distributører til at aftage en stor varemængde før udgangen af regnskabsperioden. Det øger salget i den indeværende regnskabsperiode og kan være udtryk for, at selskabet forsøger at nå et performancemål.

»Jeg har siddet i 30 år i det her, og det er min oplevelse, at der bliver flere tilfælde, det bliver mere kreativt og bredere anvendt og mere manipulerende,« siger porteføljeforvalter Niels Andersen fra Bankinvest.

Han bakkes op af flere investorer og analytikere, Finans har talt med. Blandt andet Niels Granholm Leth, analysechef hos finanshuset Carnegie.

»Vi ser langt flere tilfælde af selskaber, som sminker deres regnskaber, så det reelt set fremstår lidt bedre, end det underliggende er,« siger han.

Også brugen af justerede nøgletal er i stigning. Her skræddersyer selskaber nøgletal som driftsindtjeningen, hvor forskellige engangsposter bliver trukket ud af ligningen. Det giver ofte investorer et bedre indblik i den underliggende indtjening, men det åbner også op for muligheden for at gemme uønskede poster af vejen.

»Vi bruger ret mange kræfter på at forstå de underliggende tal i regnskaberne, og der kan være stor forskel på, hvor gode selskaberne er til at sikre den transparens,« siger Claus Wiinblad, aktiechef hos ATP.

Den stigende brug af regnskabskneb har flere konsekvenser. For det første risikerer selskabet at vildlede investorerne.

»Der er selvfølgelig nogle professionelle investorer, der er opmærksomme på de ting, men der er også mange, der ikke er,« siger Lars Topholm, analysechef og Novozymes-analytiker hos Carnegie.

Det kan skabe nogle ret perverse incitamenter og interessekonflikter.

David Young, professor på INSEAD

For det andet oparbejder selskaberne i investorkredse et dårligt omdømme, der er svært at slippe af med. Sidst men ikke mindst kan det skabe forskruede incitamenter hos ledelserne, der ofte er aflønnet på basis af justerede regnskabstal.

»Det kan skabe nogle ret perverse incitamenter og interessekonflikter,« siger David Young, der er professor på den internationale business school INSEAD og har forsket i området.

Læs også