Erhverv

Britta Nielsen mistænkt for at have svindlet for mere end hidtil oplyst

Nye oplysninger viser, at Britta Nielsen overførte mere end 111 mio. kr. til sig selv, og at det ikke er muligt at placere et tjenstligt ansvar for kontrolsvigt.

Svindelsigtede Britta Nielsen ses her i retten i Randburg i Sydafrika. Foto: Susanne photo

Det er ikke muligt at placere et tjenstligt ansvar hos nogen statsansatte for det svigt, der er sket i kontrollen med såkaldte satspuljemidler i svindelsagen fra Socialstyrelsen, hvor Britta Nielsen hidtil har været mistænkt for at have svindlet for 111 mio. kr.

Samtidig viser nye oplysninger, at den påstående svindel beløber sig til knap 121 mio. kr. - og kan vise sig at være endnu større - og at den har stået på helt siden 1993. Hidtil har det været fremme, at den påståede svindel stod på siden 2002.

De nye oplysninger fremgår af to eksterne redegørelser, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) fremlægger fredag i sit ministerium. Redegørelserne udarbejdet af henholdsvis et revisionsfirma og statens husadvokat, Kammeradvokaten, bestilte ministeriet efter at sagen kom frem.

Revisorredegørelsen har afdækket ikke færre end 13 »kontrolsvagheder« i »hele eller dele af den periode, hvor svindlen har stået på,« fremgår det.

Det var ifølge revisorredegørelsen en regnskabskontrol af en tilskudsmodtager i august 2018, som gjorde Socialstyrelsen opmærksom på en difference på 69.047 kr. mellem et udbetalt beløb og tilskudsmodtagerens regnskab.

Uregelmæssigheden førte til yderligere undersøgelser, som altså nu har nået deres foreløbige kulmination med et beløb på knap 121 mio. kr., som Britta Nielsen mistænkes for at have overført til sig selv.

Der har været rod og sjusk i en grad, at det er pinligt

Mai Mercado (K), børne- og socialminister

»Vi må se i øjnene, at der især historisk ikke har været styr på tilskudsmidlerne. Der har ikke været realitet bag de fleste af de projekter, som sigtede har anvendt til at overføre penge til sig selv,« siger Mai Mercado på pressemødet i ministeriet.

Hun tilføjer, at der skal ryddes op, og at man er i fuld gang med oprydningen.

Embedsmænd går fri

»Der er jo helt åbenlyst nogle ting, der skal ændres. Jeg er simpelthen så forarget. Der har været rod og sjusk i en grad, at det er pinligt. Jeg er i gang med at genoprette tilliden til det offentlige,« siger Mai Mercado

Kammeradvokaten skriver i sin redegørelse, at der i perioden 2000-2007 ikke tilstrækkelige faktuelle oplysninger om hverken besvigelsesmetoder eller kontrolmiljø til at gennemføre en vurdering af ansvar.

I perioden 2008-2015 er der flere oplysninger. Det faktuelle grundlag er imidlertid heller ikke i den periode tilstrækkeligt sikkert til, at der ifølge Kammeradvokaten kan placeres et tjenstligt ansvar på funktionsniveau eller for manglende tilsyn.

I perioden 2015-2018, hvor tilskudsadministrationen var placeret i Socialstyrelsen, er der tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre en ansvarsvurdering.

»Det er her vores vurdering, at der ikke er begået tjenesteforseelser i de funktioner, der har håndteret tilskudsadministrationen,« konkluderer Kammeradvokaten.

I perioden 2015-2018 var der ikke fokus i Socialstyrelsen på risikoen for intern snyd med midlerne, fremgår det af redegørelsen.

»Baggrunden for, at der ikke var fokus på interne besvigelser, må antages at være, at der ikke i perioden var nogen mistanke overhovedet om, at der forelå sådanne besvigelser, ligesom der heller ikke i øvrigt var forhold, der gav anledning til at rette særligt fokus på at undgå kriminelle interne besvigelser,« skriver Kammeradvokaten og sammenfatter:

»Selvom der ikke i perioden fra 2015-2018 har været etableret kontrolfunktioner eller funktionsadskillelser, der kunne forhindre besvigelserne, er det ikke efter vores mening muligt at placere et tjenstligt ansvar herfor hos de funktioner, der i denne periode beskæftigede sig med tilskudsadministrationen eller det departementale tilsyn. Der var således i vidt omfang tale om nedarvede kontrolsvagheder, der ikke uden videre lod sig afdække, og der var en række andre udfordringer med tilskudsadministrationen, som Socialstyrelsen arbejdede med i betydelig grad.«

Størstedelen af udbetalingerne er sket ved, at Britta Nielsen har oprettet fiktive projekter og foreninger, som har fået overført penge.

Den væsentligste årsag til, at misbruget kunne lade sig gøre, er, at Britta Nielsen både kunne ændre kontonumre for betalinger og lade pengene blive udbetalt. Det skyldes, at de funktioner ikke var opdelt i tilskudssystemet TAS.

Svagheden i systemet har været gældende, siden TAS blevet taget i brug i 2008 og formentlig længere tilbage.

Britta Nielsen har haft dyb indsigt i systemerne og har derfor angiveligt kunne skjule de meget omfattende overførsler, lyder nogle af de øvrige hovedkonklusioner i redegørelserne.

»Denne her sag handler om mere end penge. Den handler om tillid. Her er vi alle sammen blevet bedraget. Alt peger på, at én person har misbrugt systemets svagheder. Og ikke mindst den tillid, vi har til hinanden,« siger Mai Mercado.

Britta Nielsen fik en påtale i 2000, men myndighederne har hidtil ikke villet oplyse, hvorfor hun fik den, men på pressemødet oplyste Børne- og Socialministeriets departementschef Jens Strunge Bonde, at hun fik påtalen for ikke at have gjort sit arbejde godt nok, og at der ikke i forbindelse med sagen var advarsler om, at hun svindlede.

Sagen kom frem

Den 9. oktober 2018 fortalte børne- og socialminister Mai Mercado for første gang offentligheden om sagen. En ansat i Socialstyrelsen havde angiveligt trukket 111 mio. kr. ud til sig selv. Pengene skulle være gået til velgørende organisationer og projekter gennem de såkaldte satspuljemidler.

Hurtigt kom det frem, at der var tale om den 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen, som havde været ansat i Socialstyrelsen siden 1977. Sagen var nu en politisag, men Britta Nielsen var flygtet ud af landet. Pilen pegede på Sydafrika, hvor Britta Nielsen gennem en årrække havde investeret i ferieejendomme.


Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, også kaldet bagmandspolitiet, lykkedes i samarbejde med sydafrikanske myndigheder at finde og anholde Britta Nielsen den 5. november 2018. Hun og hendes søn, Jimmy Hayat, som også blev sigtet i sagen, blev fløjet til Danmark. De to sidder nu varetægtsfængslet.

Det er uvist, hvordan Britta Nielsen forholder sig til anklagerne mod hende. Jyllands-Posten har gentagende gange forsøgt at få svar på det spørgsmål fra hendes advokat, Nami Nabipour.

Også Britta Nielsen to døtre, Nadia Samina Hayat og Karina Jamilla Hayat, er sigtede i sagen. De er sigtet for hæleri af grov beskaffenhed. Det samme er Karina Jamilla Hayats mand, Kian Omid Mirzada.

BRANCHENYT
Læs også