Erhverv

Fra departementschef til advokatfuldmægtig som 61-årig: "Min personlige stolthed har det helt fint"

Peter Loft, tidligere departementschef i Skatteministeriet og en af de mest centrale skikkelser i Helle Thorning-Schmidts skattesag, er ny fuldmægtig i københavnsk advokathus. Han skal både rådgive juridisk og hjælpe kunder med public affairs. Loft ønsker ikke for sin værste fjende en proces som den, han gennemlevede i tre-fire år, siger han til AdvokatWatch.

Peter Loft bliver advokatfuldmægtig hos Bachmann/Partners som 61-årig. Her er han fotograferet ifb. med en afhøring i Skattesagskommissionen. Foto: Simon Fals

Det er ikke hver dag, at et advokatpartnerfirma kan sige goddag og velkommen til en fuldmægtig, som kan skrive mangeårig departementschef, adjungeret professor og forhenværende kommunaldirektør på CV'et.

Men for advokatpartnerfirmaet Bachmann/Partners, der er 11 medarbejdere, var det realiteten, da det i begyndelsen af februar ansatte Peter Loft, der var departementschef i 19 år i Skatteministeriet, hvilket gør ham til en af de længst siddende i Danmarkshistorien...

BRANCHENYT
Læs også