Erhverv

Modeselskabet Gap lukker 230 butikker og stifter ny forretning

Amerikanske Gap vil lukke næsten hver tredje butik og udskille brandet Old Navy i et forsøg på at revitalisere sig selv.

Gap Inc. lukker nu 230 butikker - næsten hver tredje - og skiller Old Navy ud som en selvstændig forretning. Foto: Gap Foto: Imaginechina via AP

For 15 år siden var det så moderne at bevæge sig rundt i tøj fra Gap Inc., at superstjerner som Madonna og Missy Elliott poserede med afblegede jeans, nøglekæder og sixpences fra det amerikanske modefirma.

Nu er Gap blevet distanceret af billigere mærker som Zara, H&M og Forever 21, hvilket ifølge BBC har fået selskabet - der fylder 50 år i 2019 - til at lancere et stort strategiskifte.

I første omgang vil Gap lukke 230 af sine 740 butikker. Primært på det nordamerikanske hjemmemarked. Derefter vil selskabet udskille sit bedst sælgende mærke, Old Navy, som en selvstændig forretning frem for blot en tøjlinje ved siden af Gap Brand, Banana Republic og andre mærker. På den måde satser Gap Inc. med hovedsæde i San Francisco på at revitalisere sig sig selv i forbrugernes øjne. 

Mens salget af Old Navy er steget med 3 pct. det seneste 12 måneder, er butikkernes samlede salg faldet med 5 pct.

BRANCHENYT
Læs også