Erhverv
0

Investorer kritiserer guldregn over Carlsberg-topchef

Bryggeriet møder igen kritik for sin aflønningspolitik. Topchef Cees 't Harts lønpakke steg til 52,5 mio. kr. i fjor, selvom driftsresultatet faldt en spids.

Carlsbergs formand Flemming Besenbacher (tv) hyrede Cees 't Hart (th) som topchef for Carlsberg, da bryggerikoncernen i 2015 havde brug for en ny frontfigur. Foto: Philip Davali

Carlsberg-ledelsens store lønstigninger møder kraftig kritik forud for selskabets generalforsamling onsdag.

Topchef Cees ’t Harts lønpakke steg sidste år 22 pct. til 52,5 mio. kr., mens driftsresultatet har været mere eller mindre fladt siden 2014.

»Vi har generelt ikke noget problem med, at folk får mere i løn, hvis der skabes værdi. Men hvorfor skal vi betale dem (Carlsbergs ledelse, red.) mere for at levere nogenlunde det samme ebitda-resultat igen og igen?,« siger Niels Andersen, chefporteføljeforvalter i Bankinvest.

Flere investorer har på det seneste luftet deres utilfredshed med, at lønnen til topcheferne i de største børsnoterede er steget kraftigt i de senere år. Også selvom der ikke nødvendigvis har været nogen værdiskabelse.

Som Finans beskrev mandag, steg omkostningerne til direktionerne i de danske C20-selskaber mere end 20 pct. i fjor til over 1,2 mia. kr., mens C20 Cap-indekset faldt næsten 10 pct.

Carlsberg-aktien er steget 33 pct. siden 1. juni 2015, da Cees ’t Hart tiltrådte, men alligevel er der kraftig kritik af bryggeriets aflønningspolitik. Det skyldes bl.a., at topchef Cees ’t Hart er blevet belønnet for spareprogrammet Funding The Journey, der angiveligt har været i stand til at spare selskabet for 3 mia. kr.

Besparelserne kan bare ikke aflæses i regnskabet.

På trods af milliardomkostninger til omstruktureringer siden Cees ’t Hart tog over, faldt Carlsbergs driftsresultat før særlige poster en spids i fjor til 13,4 mia. kr. Det er stort set identisk med niveauet i 2014 og 2015.

»Det kan godt være, at han har sparet Carlsberg for 3 mia. kr., men det er en del af hans opgave som topchef. Forestil dig, at du skulle betale SAS for de milliardbesparelser, de har lavet, som aldrig er kommet aktionærerne til gode,« siger en institutionel investor, der pga. firmapolitik ikke må udtale sig til medierne.

Ifølge flere investorer er det et generelt problem, at det i mange børsnoterede selskaber er svært at gennemskue, hvad der driver de kraftige lønstigninger til topcheferne.

Lønpakkerne bliver stadig mere komplekse, og flere stiller spørgsmålstegn ved, om bestyrelserne i alle tilfælde forstår, hvad de går med til.

»I sidste ende handler det om, at bestyrelsen er sin opgave voksen og laver nogle rimelige incitamentsprogrammer,« siger Niels Andersen, chefporteføljeforvalter i Bankinvest.

Men hvorfor skal vi betale dem mere for at levere nogenlunde det samme ebitda-resultat igen og igen?

Niels Andersen, chefporteføljeforvalter i Bankinvest

MP Pension planlægger at rose eksekveringen i Carlsberg i forbindelse med generalforsamlingen onsdag - og samtidig forholde sig kritisk til aflønningen. Pensionsselskabet vendte sammen med ATP tommelfingeren nedad for bryggeriets lønpolitik for to år siden.

»Det synes vi stadig er det rigtige, nu hvor der er kommet en meget høj bonus ud,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i MP Pension.

Tidligere hed det ifølge MP-direktøren, at Carlsberg-toppen kunne få 300 pct. af den faste løn som bonus. Det blev hævet til 400 pct.

Ligesom Niels Andersen fra Bankinvest ønsker MP Pension øget transparens, så investorerne får indblik i, hvorfor ledelserne får bonus.

»Der er nærmest ikke nogen, der fremlægger KPI’er - udover i meget overordnede vendinger.«

Hverken ATP - der tidligere har kritiseret bryggeriets aflønning - eller Carlsberg ønsker at udtale sig inden generalforsamlingen onsdag.

Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn oplyser efter offentliggørelsen af artiklen, at bryggeriet ikke mener, at det giver mening at se isoleret på det rapporterede driftsresultat (ebitda), »da billedet mudres af valutakurser og frasalg. Derudover er organisk ebit faktisk vokset gennemsnitligt pct. siden 2015, mens organisk ebitda er vokset gennemsnitligt 5 pct.«

Han peger desuden på, at selskabet forventes at sende 7,4 mia. kr. retur til aktionærerne i år mod 1,4 mia. kr. i 2015.

»Alt i alt må det dog siges at være en signifikant forbedring i forhold til situationen i 2015.«

Ifølge investorer, Finans tidligere har talt med, giver det ikke mening at se bort fra effekten af valutakurser, da Carlsberg er eksponeret over for lande med højere inflation end herhjemme, hvilket typisk medfører, at valutaerne devalueres over tid.

Desuden peger de på, at Carlsbergs fremgang på ebit-niveau er positivt påvirket af store nedskrivninger, som betyder, at Carlsbergs afskrivninger efterfølgende er faldet. Det får ebit-resultatet til at se pænere ud, men der er tale om »papirpenge«, som en investor formulerer det.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel skrev Finans, at Carlsberg-aktien er steget 22 pct. siden 1. juni 2015, da Cees ’t Hart tiltrådte. Det er imidlertid ikke korrekt. Aktien er steget med 33 pct.

BRANCHENYT
Læs også