København er blevet mere attraktiv for udstationerede
Finans Fakta: Ny måling placerer København i top 10 over byer i verden, hvor levestandard og sikkerhed gør det særligt tiltrækkende at bo.
København har bevæget sig et hak op på en liste over de bedste byer at blive sendt til som udstationeret.
Det viser en opgørelse foretaget af HR-konsulentvirksomheden og pensionsrådgiveren Mercer.
Her ligger den danske hovedstad på en 8. plads – en plads højere end året før.
Opgørelsen er baseret på en måling, som Mercer i år har foretaget for 21. gang.


