Medie: Dansk rigmands spillekasino skovler penge ind
Danske Spils onlinekasino Spilnu med Mads Peter Veiby ved roret tjener flere penge end nogensinde før.
Onlinekasinoet Spilnu løfter overskuddet til rekordniveau i 2018 og har nu en værdi tæt på 1 mia. kr.
Det skriver Børsen.
Spilnu, som er ejet af Danske Spil, telerigmanden Mads Peter Veiby og to andre medejere, kom ud af det forgangne år med en overskud på 77 mio. kr.
»Det er dejligt, og det bekræfter os i, at vi har en skalerbar it-virksomhed. Det er især tilfredsstillende i lyset af, at det ikke er blevet nemmere, for konkurrencen er blevet hårdere med både Mr. Green og Leo Vegas, der er kommet ind på vores marked i Danmark,« siger Mads Peter Veiby, der også er adm. direktør, til Børsen.
Han ejer sammen med brødrene Anders Gautier Christensen og Jacob Frederik Christensen 40 pct. af Spilnu, mens Danske Spil ejer 60 pct.
Formand Peter Gæmelke, har dog tidligere bekræftet over for Børsen, at Danske Spil er klar til at sælge sin andel af spillekasinoet.
Og på den baggrund er Mads Peter Veiby blandt andet klar til at prøve kræfter med udlandet, fortæller han.