Erhverv
0

Louis Vuitton dropper Michael Jackson kollektion

Det kendte modehus ville ellers have produceret flere tøjartikler med reference til Michael Jackson, men opgiver efter dokumentar om misbrug af børn.

Louis Vuitton trækker sin kollektion af modeting inspireret af Michael Jackson ud af produktion efter dokumenteren Leaving Neverland der hævder, at sangeren har misbrugt børn. Foto via Virgil Abloh Instagram.

Det kendte franske modehus Louis Vuitton stopper sin produktion af tøj og andre modeartikler med reference til Michael Jackson.

Det sker efter dokumentaren ”Leaving Neverland” om Michael Jacksons liv, hvor to tidligere ansatte fortæller, at de som børn blev misbrugt af den nu afdøde sanger.

Michael Jackson Kollektionen bestod af blandt andet hyttesko med hvide sokker, dekorerede t-shirts og handsker med pailletter.

Den kunstneriske chef for Vuittons herrebeklædning, Virgil Abloh, har derfor sammen med mærkets topchef Michael Burke besluttet at stoppe produktionen af de elementer, ”der direkte refererer til Michael Jackson”, skriver Louis Vuitton i en pressemeddelelse, der eksklusivt er sendt til i-d.vice.com.

Louis Vuitton har tidligere produceret en modeopvisning, hvor man hyldede Michael Jackson, og opvisningen var med referencer til den kendte video, som Michael Jackson sendte på gaden i forbindelse med nummeret ”Billie Jean”.

Louis Vuittons modeopvisning foregik tilfældigvis kort før dokumentaren ”Leaving Neverland” blev vist på filmfestivalen Sundance i USA. Opvisningen var den 17. januar, men filmen blev vist første gang den 25. januar.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også