Erhverv
0

Topchefs stilling i Volkswagen usikker efter nazireference

Topchefen i Volkswagen kan være på vej til at skride i svinget efter en særdeles kontroversiel bemærkning under et ledelsesmøde i sidste uge.

Volkswagens adm. koncernchef Herbert Diess er kommet i alvorlige problemer, efter han ved et ledelsesmøde er kommet med reference til sloganet over indgangen til  nazisternes  udryddelseslejr Auschwitz. Foto: AP/Paul Sancya

Volkswagens administrerende direktør, Herbert Diess, er kommet i uføre hos selskabets investorer, efter at han i sidste uge ved et ledelsesmøde lavede en reference til den nazistiske sætning ved indgangen til Auschwitz.

Det skriver Financial Times.

Ved mødet valgte topchefen at sige "EBIT macht frei" - profit vil frigøre dig - som et spil på ordene ved indgangen til koncentrationslejren Auschwitz, "arbeit macht frei".

- Jeg tror, at han bliver fyret, siger en amerikansk investor gennem længere tid til Financial Times.

- Jeg er splittet. På den ene side er han en af de eneste ledere, der kan flytte selskabet i den rigtige retning. På den anden side er det så stødende, at jeg ikke tror, at det kan undskyldes.

Ulrich Hocker, der er direktør i den tyske aktionærgruppe DSW, har kaldt topchefens udtalelse for "latterlig" og tilføjer, at det ikke er noget, man siger i Tyskland. Han fortæller dertil, at han planlægger at kræve endnu en undskyldning ved Volkswagens næste aktionærmøde. Han er dog ikke sikker på, om udtalelsen bør kvitteres med en fyring.

Max Warburton, der er analytiker i Bernstein, skrev fredag til Bernsteins kunder, at der er en stor risiko for en ledelsesændring i Volkswagen.

Volkswagen-topchefen, der ved mødet angiveligt gentog sætningen flere gange, har siden hen undskyldt for udtalelsen og forklaret, at det ikke var hans hensigt at refere til nazisterne eller Hitler.

BRANCHENYT
Læs også