Fortsæt til indhold

Storaktionær Jan Bech Andersen ny bestyrelsesformand i Brøndby

Storaktionæren Jan Bech Andersen er blevet ny bestyrelsesformand i Brøndby IF.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Dermed får den nye bestyrelsesformand en fremtrædende plads i den klub, han ifølge Bloomberg News ejer 54,19 pct. af. Til sammenligning sidder Jesper Møller ifølge opgørelsen på 0,14 pct. af aktiekapitalen i klubben.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Den nye bestyrelse har konstitueret sig efter tirsdagens generalforsamling. Og Jesper Møller, der tidligere var bestyrelsesformand, er nu næstformand.

Derudover har fodboldklubben nedsat tre bestyrelsesudvalg: et sportsligt udvalg, et revisionsudvalg og et vederlagsudvalg.

Jan Bech Andersen er formand for det sportslige udvalg, mens Thorleif Krarup er formand for de to øvrige. Thorleif Krarups ejerandel er på 0,08 pct.

Artiklens emner
Brøndby IF
Jan Bech Andersen