Erhverv

Fjernet fra børsen: Kriseramt Magasin-ejer er gået i betalingsstandsning

Aktionærerne i stormagasinkæden Debenhams, der bl.a. ejer Magasin, står til at tabe deres penge.

Artiklens øverste billede
Debenhams, der bl.a. ejer stormagasinkæden Magasin, driver i alt 165 butikker i Storbritannien, Irland og Danmark. Foto: Newscast Limited via AP Images.

Kampen om ejerskabet i kriseramte Debenhams er ovre i denne omgang. Debenhams, der bl.a. ejer Magasin, er nemlig gået i betalingsstandsning.

Det betyder, at selskabet bliver pillet af børsen, og at aktionærerne formentlig har tabt deres penge, da de står bagerst i køen i forhold til at få penge ud af selskabet.

Selskabets långivere har således overtaget kontrollen med stormagasinkæden på bekostning af aktionærerne, og der er samtidig blevet udpeget en administrator, som skal føre Debenhams ud på den anden side af problemerne.

Betalingsstandsningen er kulminationen på en flere måneder lang kamp mellem storaktionæren Mike Ashley på den ene side og Debenhams’ långivere på den anden side. De har hver især har forsøgt at redde deres investeringer.

Mike Ashley er én af de mere kontroversielle skikkelser i britisk erhvervsliv. Han har via sit ejerskab af sportskæden Sports Direct og Premier League-klubben Newcastle tit figureret i overskrifterne i den britiske presse, og ejer samtidig lige under 30 pct. af aktierne i Debenhams.

Mike Ashley har gennem længere tid forsøgt at låne Debenhams en større sum penge, der skulle give den pressede kæde lidt økonomisk luft.

Til gengæld skulle Mike Ashley have mere indflydelse i selskabet, hvilket Debenhams dog afviste.

Långiverne, der bl.a. tæller flere hedgefonde, gav Debenhams en livline i februar og har siden indtaget førersædet i kampen om Debenhams.

I marts kom de således med et ultimatum til Mike Ashley i et forsøg på at få ham med på en omstruktureringsaftale. Mike Ashley kom dog selv med en redningsplan, som parterne altså ikke har kunnet enes om.

Debenhams har haft ondt i økonomien gennem en længere periode. Skuffende salg og konkurrence fra nethandlen har presset kæden af stormagasiner hårdt på pengepungen og efterladt Debenhams med en gæld på omkring 640 mio. pund.

Derfor har kæden varslet en omfattende spareplan, der skal lukke op mod 50 af kædens 165 stormagasiner, der i dag beskæftiger omkring 25.000 medarbejdere.

Debenhams har samtidig forsøgt at skille sig af med Magasin, som den britiske kæde købte tilbage i 2009 for blot 100 mio. kr., da Magasin kæmpede med gæld, underskud og en truende konkurs.

Debenhams satte tilbage i august Magasin til salg til en anslået pris på ca. 2 mia. kr.

Selv om Mike Ashley i første omgang altså formentlig har tabt hele sin investering, får han formentlig mulighed for at købe Debenhams. FTI Consulting, der er udpeget som administrator, oplyser nemlig til Bloomberg, at Debenhams skal sælges så hurtigt som muligt. Og i den proces kan Mike Ashley deltage.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.