Erhverv

Forskere kan få ældres hjerner til at huske og regne som unge igen

Ved hjælp af små elektriske impulser er det lykkedes forskere at få ældre mennesker til at huske og koordinere bedre.

Forskere har forbedret ældres evne til huske og koordinere markant ved hjælp af elektromagnetisk behandling. Illustration: Niels Bo Bojesen Tegning: Niels Bo Bojesen

En kedelig medgift til det at blive ældre er ofte, at hukommelsen bliver gradvist dårligere. Men måske er der ny håb om et quick fix, skriver The Guardian.

En række forskere fra bl.a. Boston University er gennem en række forsøg lykkedes med at få en række testpersoner til at huske og koordinere lige så godt som folk, der er betragteligt yngre end dem selv.

»Aldersrelaterede ændringer er ikke umulige at rette op. Vi kan faktisk genskabe den primære arbejdshukommelse, som folk havde, da de var meget yngre,« udtaler lederen af forskningsprojektet, neurolog ved Boston University, Robert Reinhart.

Studiet fokuserede altså på den såkaldte arbejdshukommelse, som er den del af hjernen, der samler og lagre information i korte tid, så vi er i stand til at tage beslutninger og f.eks. lave beregninger. Den del af hjernen er også essentiel, når man eksempelvis skal genkende ansigter og navigere i nye omgivelser.

Men det er også en del af hjernen, der er kendt for at forfalde langsomt med alderen. Og det er det, den nye forskning har evnet at forbedre markant, skriver The Guardian.

Studiet, som er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Neuroscience, tog 42 personer i alderen 20-29 år samt 42 personer i alderen 60-76 år.

Begge grupper blev udsat for en række test, hvor arbejdshjernen bliver sat på arbejde, og sidstnævnte aldersgruppe var både langsommere og mindre korrekte i deres svar end den yngre gruppe.

Derefter blev begge grupper udsat for 25 minutters stimulation, hvor testpersonerne fik elektromagnetiske impulser ind i hjernen gennem elektroder sat uden på hovedet.

Resultatet medførte en markant forbedring i den ældre aldersgruppes hukommelse og koordinering. Faktisk var de ældres ældres arbejdshjerne nu på niveau med den yngre del af testpersonerne i en periode på 50 minutter. Oven i købet så man de største forbedringer hos de testpersoner, hvis hukommelse og koordinering var dårligst inden behandlingen.

Men selvom elektrode-terapien altså viste bemærkelsesværdig forbedring i en kortere periode, maner professor i aldersrelateret psykiatri ved London University, Robert Howard, dog til besindighed:

»Jeg vil godt advare mod at disse resultater kan anskues som kliniske. Opdagelserne vil blive nød til at skulle gentages under kliniske forsøg, med et større antal deltagere og også en mere solid base af deltagere,« konkluderer Howard, som også mener, at fordelene ved behandlingen skal undergå yderligere undersøgelse i forhold til eventuelle bivirkninger.

»Vi bliver også nød til at undersøge , hvorvidt de gavnlige effekter, som behandlingen har på arbejdshjernen eventuelt har skadet eller belastet andre dele af hjerne samtidig,« opsummere Howard.

Dog er der, ifølge en trejde ekspert, forskningschefen for Alzheimer´s Society, dr. James Pickett, mange perspektiver i de nye forskiningsresultater:

»Den måde at ændre og rette op på hjernens kredsløb åbner en helt ny vej for vores behandling af demens og hukommelsestab - hvad enten det gælder stimualition af det inderste af hjernen eller for eksempel operationer i hjernen for at behandle Parkinson,« konkluderer James Pickett.

BRANCHENYT
Læs også